Vandmiljøet i Østjylland
Siden Miljøbeskyttelsesloven blev
vedtaget i 1973, har amter og kommuner arbejdet for at forbedre
miljøtilstanden i vandløb, søer og havområder.
I Århus Amt startede indsatsen i
Gudenå-systemets vandløb og søer i kølvandet
på undersøgelserne af miljøtilstanden i systemet
i begyndelsen af 1970'erne. Efterfølgende har indsatsen
også omfattet amtets andre vandområder.

Vandløb
Indsatsen for et forbedret vandmiljø
har betydet, at miljøtilstanden generelt og specielt i
de større vandløb i Århus Amt er betydeligt
bedre i dag end for 25 år siden.
I begyndelsen af 70'erne var mange større
vandløb meget stærkt forurenede. Forureningerne
stammede fra større byer og industrien. I byerne blev
der derfor bygget mange store rensningsanlæg, som skulle
fjerne det iltforbrugende stof.
Resultaterne kom hurtigt. Store vandløb
som Århus Å og Lilleåen fik det klart bedre.
Op gennem 80'erne og 90'erne blev der også bygget rensningsanlæg
ved de mindre byer, så de mellemstore vandløb også
fik det bedre.
Vandløbenes fysiske tilstand er
også blevet forbedret på en række områder.
En ændret vedligeholdelse af vandløbene har betydet
langt mere variation med planter, dybe høller mm.
I de seneste år er der skabt passage
ved flere af de opstemninger, hvor fisk og smådyr tidligere
ikke kunne komme forbi. Derved er der åbnet mange kilometer
vandløb for vandrefisk, så gydemulighederne er forbedret.
Endelig er der en del steder lavet gydebanker, udlagt sten mm.
for derigennem at øge variationen i vandløbene.
På trods af den store indsats for
at forbedre tilstanden i vandløbene mangler der nogle
steder stadig skånsom vedligeholdelse af vandløb
og fjernelse af spærringer samt rensning af spildevand,
der tilføres især mindre vandløb fra enkeltejendomme.

Søer
I modsætning til vandløbene,
som reagerer hurtigt på en ændring i spildevandsmængden,
sker bedringen i søerne langsommere.
Det skyldes, at en stor del af den fosfor,
som før rensningsanlæggenes bygning blev ledt til
søen, har lagt sig på bunden. I dag kan fosforen
så frigives til vandet og nære algerne, således
at søen er forurenet - selvom det måske er flere
årtier siden, der sidst kom spildevand til søerne.
Den situation ser vi i mange af søerne
i Århus Amt, men det er blevet bedre flere steder. I et
stigende antal søer er vandets klarhed forøget
med de yderligere fordele for planter og dyr, det giver. Spildevandet
fra nogle få enkeltejendomme forurener dog stadig et antal
mindre søer stærkt.
For alle større søer i Århus
Amt (ca. 130 søer større end 3 ha) er der en målsætning
om, hvor meget fosfor der må tilføres søen
fra spildevand. Der er også en målsætning for
vandets klarhed.
I dag opfylder ca. halvdelen af søerne
deres målsætning, hvad angår tilførslen
af fosfor. På grund af den langsommere bedring af søerne
er det imidlertid kun ca. 1/3, der også opfylder kravet
til vandets klarhed.
Biomanipulation
Når spildevandstilløbet til
en sø er standset eller væsentligt nedbragt, kan
man hjælpe naturen med hurtigt at genoprette en balance
ved at ændre på fiskebestanden.
Det er de mange skidtfisk, som er i stand
til at fastholde søerne i en dårlig tilstand. Ved
at fjerne størsteparten af disse fisk og evt. udsætte
rovfisk som gedde eller aborre, kan man på ganske få
år få rimeligt klart vand i søen - og dermed
også mulighed for, at der igen kan vokse undervandsplanter.
I Århus Amt er der gennemført
et par af den slags opfiskninger (biomanipulation) med godt resultat.
Vandets klarhed er i et enkelt tilfælde tredoblet fra et
år til det næste.
I en årrække har amt og kommuner
ligeledes brugt mange penge på en oprensning af Brabrand
Sø, som var i færd med at vokse til på grund
af de store tilledninger af næringssalte. Denne oprensning
er nu tilendebragt, og fokus er i stedet sat på genskabelsen
af Årslev Engsø, som i mange år har været
inddæmmet til landbrugsjord. Det er planen, at søen
skal genskabes i løbet af få år.

Havet
Siden slutningen af 1980'erne er miljøtilstanden
langs kysterne blevet forbedret som følge af den forbedrede
spildevandsrensning i byerne.
Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer
er imidlertid ikke reduceret, og derfor er der fortsat risiko
for iltsvind og kraftige algeopblomstringer i havet.
Når vejr- og vindforholdene tillader
det, stikker miljøskibet "Tyrfing" til havs
for at undersøge, hvordan vandmiljøet og havbunden
har det i fjorde, bugter og vige i Århus amt.
"Tyrfing" checker havmiljøet
Århus Amt har prioriteret tilsynet
med miljøet højt og byggede derfor i 1988 sit eget
undersøgelsesskib: En 47 fod frembygget hæktrawler,
der blev døbt "Tyrfing". Siden er der kommet
2 mindre både til. I Randers Fjord foretages undersøgelserne
fra båden "Maren" af Udbyhøj, og i Mariager
Fjord blev båden "Maria" af Mariager søsat
i 1998.
Miljøskibet og de to bådes
opgaver er mangeartede. I Århus Bugt, Randers Fjord, Hevring
Bugt og Mariager Fjord tages der én gang om ugen eller
hver fjortende dag året rundt prøver af havvandet.
Prøverne analyseres bl.a. for kvælstof,
fosfor og for artssammensætningen af planktonalger. Det
sidste bl.a. for at holde øje med evt. giftige alger,
så der hurtigt kan ske en kortlægning af udbredelsen
af algerne og en udsending af de nødvendige advarsler,
hvis algerne blomstrer op.
Mange lystfiskere har sikkert oplevet,
at havvandet har været uklart i september/oktober måned.
Dette skyldes opblomstringen af furealger. I grelle tilfælde
kan algerne være så talrige, at de farver vandet
rødt.
Havbundens dyreliv
"Tyrfing" og de andre miljøskibe
indsamler også prøver af havbundens dyreliv. Sammensætning
og artsrigdom fortæller meget om miljøtilstanden.
Gode iltforhold betyder gode livsbetingelser for bunddyrene og
dermed også for fiskene, hvor bunddyr er en vigtig fødekilde.
I april-maj kan man nogle år, afhængig
af vindretningen, finde store mængder af døde børsteorm
på stranden. Det er ikke et udtryk for forurening, men
visse arter af børsteorm sværmer op til overfladen
i forbindelse med gydningen. Efter gydning dør de og skylles
op på stranden. I øvrigt er børsteorm en
vigtig fødekilde for fladfisk, torsk og havørred.
Havbundens planteliv
Ålegræs og tangskove er værdifulde
skjulesteder og spisekamre for fiskene. Langs kyster og moler
med sten vokser der ofte meget smukke tangskove af brun-, grøn-
og rødalger.
Hvis vandet belastes for meget med næringssalte,
kan algerne blive overgroet med enårige, hurtigt voksende
trådalger. Disse skygger så meget, at tangplanterne
ikke kan få lys nok. Trådalgerne skylles op på
stranden i efteråret.
Ålegræsset kan på samme
måde som tangskoven blive bevokset med trådalger
eller med kiselalger. Også her kan resultatet blive, at
lyset bliver så sparsomt, at ålegræsset forsvinder.
Amtets dykker undersøger hvert andet
år tangskovene og ålegræs-områderne i
Århus Bugt og Randers Fjord, medens de øvrige områder
undersøges hvert 4. år.
|