Vandløb

Søer

Havet

Siden Miljøbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1973, har amter og kommuner arbejdet for at forbedre miljøtilstanden i vandløb, søer og havområder.

I Århus Amt startede indsatsen i Gudenå-systemets vandløb og søer i kølvandet på undersøgelserne af miljøtilstanden i systemet i begyndelsen af 1970'erne. Efterfølgende har indsatsen også omfattet amtets andre vandområder.

Indsatsen for et forbedret vandmiljø har betydet, at miljøtilstanden generelt og specielt i de større vandløb i Århus Amt er betydeligt bedre i dag end for 25 år siden.

I begyndelsen af 70'erne var mange større vandløb meget stærkt forurenede. Forureningerne stammede fra større byer og industrien. I byerne blev der derfor bygget mange store rensningsanlæg, som skulle fjerne det iltforbrugende stof.

Resultaterne kom hurtigt. Store vandløb som Århus Å og Lilleåen fik det klart bedre. Op gennem 80'erne og 90'erne blev der også bygget rensningsanlæg ved de mindre byer, så de mellemstore vandløb også fik det bedre.

Vandløbenes fysiske tilstand er også blevet forbedret på en række områder. En ændret vedligeholdelse af vandløbene har betydet langt mere variation med planter, dybe høller mm.

I de seneste år er der skabt passage ved flere af de opstemninger, hvor fisk og smådyr tidligere ikke kunne komme forbi. Derved er der åbnet mange kilometer vandløb for vandrefisk, så gydemulighederne er forbedret. Endelig er der en del steder lavet gydebanker, udlagt sten mm. for derigennem at øge variationen i vandløbene.

På trods af den store indsats for at forbedre tilstanden i vandløbene mangler der nogle steder stadig skånsom vedligeholdelse af vandløb og fjernelse af spærringer samt rensning af spildevand, der tilføres især mindre vandløb fra enkeltejendomme.

I modsætning til vandløbene, som reagerer hurtigt på en ændring i spildevandsmængden, sker bedringen i søerne langsommere.

Det skyldes, at en stor del af den fosfor, som før rensningsanlæggenes bygning blev ledt til søen, har lagt sig på bunden. I dag kan fosforen så frigives til vandet og nære algerne, således at søen er forurenet - selvom det måske er flere årtier siden, der sidst kom spildevand til søerne.

Den situation ser vi i mange af søerne i Århus Amt, men det er blevet bedre flere steder. I et stigende antal søer er vandets klarhed forøget med de yderligere fordele for planter og dyr, det giver. Spildevandet fra nogle få enkeltejendomme forurener dog stadig et antal mindre søer stærkt.

For alle større søer i Århus Amt (ca. 130 søer større end 3 ha) er der en målsætning om, hvor meget fosfor der må tilføres søen fra spildevand. Der er også en målsætning for vandets klarhed.

I dag opfylder ca. halvdelen af søerne deres målsætning, hvad angår tilførslen af fosfor. På grund af den langsommere bedring af søerne er det imidlertid kun ca. 1/3, der også opfylder kravet til vandets klarhed.

Biomanipulation

Når spildevandstilløbet til en sø er standset eller væsentligt nedbragt, kan man hjælpe naturen med hurtigt at genoprette en balance ved at ændre på fiskebestanden.

Det er de mange skidtfisk, som er i stand til at fastholde søerne i en dårlig tilstand. Ved at fjerne størsteparten af disse fisk og evt. udsætte rovfisk som gedde eller aborre, kan man på ganske få år få rimeligt klart vand i søen - og dermed også mulighed for, at der igen kan vokse undervandsplanter.

I Århus Amt er der gennemført et par af den slags opfiskninger (biomanipulation) med godt resultat. Vandets klarhed er i et enkelt tilfælde tredoblet fra et år til det næste.

I en årrække har amt og kommuner ligeledes brugt mange penge på en oprensning af Brabrand Sø, som var i færd med at vokse til på grund af de store tilledninger af næringssalte. Denne oprensning er nu tilendebragt, og fokus er i stedet sat på genskabelsen af Årslev Engsø, som i mange år har været inddæmmet til landbrugsjord. Det er planen, at søen skal genskabes i løbet af få år.

Siden slutningen af 1980'erne er miljøtilstanden langs kysterne blevet forbedret som følge af den forbedrede spildevandsrensning i byerne.

Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer er imidlertid ikke reduceret, og derfor er der fortsat risiko for iltsvind og kraftige algeopblomstringer i havet.

Når vejr- og vindforholdene tillader det, stikker miljøskibet "Tyrfing" til havs for at undersøge, hvordan vandmiljøet og havbunden har det i fjorde, bugter og vige i Århus amt.

"Tyrfing" checker havmiljøet

Århus Amt har prioriteret tilsynet med miljøet højt og byggede derfor i 1988 sit eget undersøgelsesskib: En 47 fod frembygget hæktrawler, der blev døbt "Tyrfing". Siden er der kommet 2 mindre både til. I Randers Fjord foretages undersøgelserne fra båden "Maren" af Udbyhøj, og i Mariager Fjord blev båden "Maria" af Mariager søsat i 1998.

Miljøskibet og de to bådes opgaver er mangeartede. I Århus Bugt, Randers Fjord, Hevring Bugt og Mariager Fjord tages der én gang om ugen eller hver fjortende dag året rundt prøver af havvandet.

Prøverne analyseres bl.a. for kvælstof, fosfor og for artssammensætningen af planktonalger. Det sidste bl.a. for at holde øje med evt. giftige alger, så der hurtigt kan ske en kortlægning af udbredelsen af algerne og en udsending af de nødvendige advarsler, hvis algerne blomstrer op.

Mange lystfiskere har sikkert oplevet, at havvandet har været uklart i september/oktober måned. Dette skyldes opblomstringen af furealger. I grelle tilfælde kan algerne være så talrige, at de farver vandet rødt.

Havbundens dyreliv

"Tyrfing" og de andre miljøskibe indsamler også prøver af havbundens dyreliv. Sammensætning og artsrigdom fortæller meget om miljøtilstanden. Gode iltforhold betyder gode livsbetingelser for bunddyrene og dermed også for fiskene, hvor bunddyr er en vigtig fødekilde.

I april-maj kan man nogle år, afhængig af vindretningen, finde store mængder af døde børsteorm på stranden. Det er ikke et udtryk for forurening, men visse arter af børsteorm sværmer op til overfladen i forbindelse med gydningen. Efter gydning dør de og skylles op på stranden. I øvrigt er børsteorm en vigtig fødekilde for fladfisk, torsk og havørred.

Havbundens planteliv

Ålegræs og tangskove er værdifulde skjulesteder og spisekamre for fiskene. Langs kyster og moler med sten vokser der ofte meget smukke tangskove af brun-, grøn- og rødalger.

Hvis vandet belastes for meget med næringssalte, kan algerne blive overgroet med enårige, hurtigt voksende trådalger. Disse skygger så meget, at tangplanterne ikke kan få lys nok. Trådalgerne skylles op på stranden i efteråret.

Ålegræsset kan på samme måde som tangskoven blive bevokset med trådalger eller med kiselalger. Også her kan resultatet blive, at lyset bliver så sparsomt, at ålegræsset forsvinder.

Amtets dykker undersøger hvert andet år tangskovene og ålegræs-områderne i Århus Bugt og Randers Fjord, medens de øvrige områder undersøges hvert 4. år.