Lovgivning

   Ferskvand    Saltvand     Adfærd

FERSKVAND

Fisketegn og fiskekort

Det obligatoriske fisketegn blev en realitet fra og med 1. januar 1993. Fisketegnet koster nu 125,- kr. årligt og er en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere har skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, der koster 250,- kroner årligt, og som giver ret til fiskeri med såvel stang og line som garn, ruser og krogliner.

Alle sports- og lystfiskere mellem 18 og 65 år skal idag være i besiddelse af et gyldigt fisketegn for at drive lystfiskeri i danske vande. Eneste undtagelse for denne lov er de såkaldte "Put & Take" vande, hvor der ikke kræves statsligt fisketegn.

Ud over det obligatoriske fisketegn kræves der til alt fiskeri i ferskvand også et fiskekort. Fiskeretten i alt ferskvand tilhører grundejeren, som kan udstede fiskekort til sit fiskevand. Fiskeri i ferskvand kræver således både et fiskekort og et fisketegn, førend man er på lovlig grund.

Fisketegnet kan indløses på alle landets posthuse, som har åben i normal kontortid samt lørdag formiddag. Enkelte turistkontorer og campingpladser ligger dog også inde med forudbetalte girokort. Fra og med 2005 kan fisketegnet også indløses elektronisk - på webadresserne www.fd.dk eller www.fisketegn.dk

Fisketegnet blev indført som en renlivet brugerbetaling. Intentionerne er, at pengene i videst muligt omfang skal komme indbetalerne til gode. Fisketegnet indbringer årligt omkring 35 millioner kroner - penge, som stammer fra såvel sportsfiskernes fisketegn som fritidsfiskernes licensordning.

Det er fødevareministeren, der står for fiskeplejen og fordelingen af de indkomne midler. Som videnskabelig rådgiver har han fiskeribiologerne i Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Alle bestemmelsere, der tidligere hørte under henholdsvis ferskvandsfiskeriloven og saltvandsfiskeri loven, er nu af administrative årsager samlet under ét. Denne samling har dog ikke medført ændringer i bestemmelserne.

Herunder er listet de vigtigste bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner. Det skal dog understreges, at bestemmelserne løbende justeres og tilpasses gældende forhold. Det er derfor altid op til den enkelte fisker at undersøge, hvilke regler der gælder, når og hvor han eller hun måtte fiske.

 

Ferskvandsfiskerilovgivningen

I modsætning til søterritoriet - havet - hvor alle kan fiske frit, når blot de har løst det obligatoriske fisketegn, kræves der yderligere tilladelse til fiskeri i ferskvand. Her tilhører fiskeretten nemlig lodsejeren, som i regelen kræver kompensation i form af et fiskekort.

Adgang til fiskevandet sker normalt over privat grund, men adgangsret følger i de allerfleste tilfælde med fiskekortet.

Bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner i åer og søer findes samlet i Ferskvandsfiskeriloven. De vigtigste er pt. som følger:

Mindstemål

 Laks (Salmo salar)  60 cm
 Havørred (Salmo trutta trutta)  40 cm
 Søørred (Salmo trutta lacustris)  40 cm
 Bækørred (Salmo trutta fario)  30 cm
 Stalling (Thymallus thymallus)  33 cm
 Helt (Coregonus lavaretus)  36 cm
 Gedde (Esox lucius)  40 cm
 Aborre (Perca fluviatilis)  20 cm*
 Sandart (Stizostedion lucioperca)  50 cm
 Skrubbe (Platichtys flesus)  25,5 cm
 Ål (Anguilla anguilla)  45 cm
 *Gælder kun Randers Fjord

Fredningstider

 Laks (Salmo salar)  16. november - 15. januar
 Havørred (Salmo trutta trutta)  16. november - 15. januar
 Søørred (Salmo trutta lacustris)  16. november - 15. januar
 Bækørred (Salmo trutta fario)  16. november - 15. januar
 Stalling (Thymallus thymallus)  15. marts - 15. maj
 Helt (Coregonus lavaretus)  1. november - 31. januar
 Gedde (Esox lucius)  1. april - 30. april
 Sandart (Stizostedion lucioperca)  1. maj - 31. maj
 Skrubbe (Platichtys flesus)  15. februar - 14. maj**
 **Gælder kun rognfyldte hunner

Fisk under målet eller fisk fanget i fredningstiden skal altid genudsættes straks - så vidt muligt i levedygtig tilstand. Fiskene skal derfor behandles varsomt under afkrogningen. Sidder krogen dybt, er det bedst at klippe linen over og lade krogen blive. I mange tilfælde vil fisken da være i stand til selv at afstøde krogen.

Fredningszoner

Tidligere havde lodsejeren i vid udstrækning råderet over sit eget fiskeri i sø og å. Denne råderet er blevet markant indskrænket med den seneste revision af ferskvandsfiskeriloven, som samtidig har indført fredningsbælter ved ind- og udløb af vandløb. Tidligere var sådanne fredningsbælter kun at finde i saltvand.

Fiskeri i søer er forbudt inden for en afstand af 50 m fra indløbet eller udløbet af vandløb, hvis disse er mere end 1 m brede. Fiskeri er ligeledes forbudt inden for en afstand af 50 m fra gennemløb i broer og dæmninger. Bestemmelserne gælder dog ikke søer mindre end 10 hektar.

Fiskeri er ligeledes forbudt i vandløb inden for en afstand af 50 m fra henholdsvis indgangen til og udgangen fra kunstigt anlagte fiskepassager - det være sig stryg eller fisketrapper.

Forfodring

Man skal være klar over, at forfodring - udkastning af foder for at lokke fisk til - er totalforbudt enkelte steder i ferskvand. Andre steder er det begrænset til en vis mængde - i Århus Amt generelt til 0,5 kg per mand per dag. Formålet med disse regler er at begrænse forureningen med organisk stof.

SALTVAND

Frit fiskeri - med fisketegn

På søterritoriet - også kaldet havet - kan alle, der har løst det obligatoriske statslige fisketegn, fiske gratis.

Det gælder samtidig, at enhver kan færdes uhindret på stranden, når blot man holder sig neden for højeste daglige vandstandslinje. Kun i meget få tilfælde kan stranden være privat.

Man skal dog være klar over, at selve adgangen til stranden ofte må ske ad privat vej. Her skal man altså spørge om lov først. Husk altid at parkere, så man ikke er til gene for andre.

 

Saltvandsfiskerilovgivningen

Bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner på søterritoriet findes samlet i Saltvandsfiskeriloven. De vigtigste er pt. som følger:

Mindstemål

 Laks (Salmo salar)  60 cm
 Havørred (Salmo trutta trutta)  40 cm
 Helt (Coregonus lavaretus)  36 cm
 Gedde (Esox lucius)  60 cm
 Torsk (Gadus morhua)  35 cm
 Sej (Pollachius virens)  40 cm
 Lubbe (Pollachius pollachius)  30 cm
 Hvilling (Merlangus merlangus)  23 cm
 Kuller (Melanogrammus aeglefinus)  32 cm
 Kulmule (Merluccius merluccius)  40 cm
 Sild (Clupea harengus)  18 cm
 Makrel (Scomber scombrus)  20 cm
 Rødspætte (Pleuronectes platessa)  27 cm
 Skrubbe (Platichtys flesus)  25,5 cm
 Ising (Limanda limanda)  25 cm
 Tunge (Solea solea)  24,5 cm
 Rødtunge (Microstomus kitt)  26 cm
 Pighvar (Psetta maxima)  30 cm
 Slethvar (Scopthalmus rhombus)  30 cm
 Ål (Anguilla anguilla)  35,5 cm
 Ålekvabbe (Zoarces viviparus)  23 cm

Fredningstider

 Laks (Salmo salar)  16. november - 15. januar*
 Havørred (Salmo trutta trutta)  16. november - 15. januar*
 Helt (Coregonus lavaretus)  1. november - 31. januar
 Rødspætte (Pleuronectes platessa)  15. januar - 30. april**
 Skrubbe (Platichtys flesus)  1. februar - 15. maj**
 Ålekvabbe (Zoarces viviparus)  15. september - 31. januar***
 *Gælder laks og ørred i gydedragt
 **Gælder kun rognfyldte hunner
 ***Gælder kun drægtige hunner

Fisk under målet eller fisk fanget i fredningstiden skal altid genudsættes straks - så vidt muligt i levedygtig tilstand. Fiskene skal derfor behandles varsomt under afkrogningen. Sidder krogen dybt, er det bedst at klippe linen over og lade krogen blive. I mange tilfælde vil fisken da være i stand til selv at afstøde krogen.

Fredningszoner

Langs alle danske kyster har der siden 1986 eksisteret en 100 m garnfri zone, som skal beskytte laksefiskene på deres kystnære gydevandring. Denne fredning gælder hele året.

De gældende regler er minimumskrav, som fiskeriministeren kan udvide, hvis der er biologisk belæg for det. Det har der været i en række tilfælde, hvor dele af inderfjorde med vigtige gydevandløb er blevet udlagt som garnfri zoner.

Normalt har vandløb på over 2 m's bredde en permanent fredningszone, der gælder hele året. Fredningszonen er en halvcirkel med radius på 500 m og centrum i selve mundingen. I tilgift skal der være et gennemgangsbælte på 500 m's bredde og 100 m's længde ret ud for vandløbet.

Er vandløbet mindre end 2 m, gælder fredningszonen kun i perioden 16. september - 15. marts. Det svarer til to måneder før fredningen af farvede havørreder og frem til to måneder efter udløbet af denne.

Trolling-forbud

Der gælder i dag et generelt forbud mod trolling (blink efter båd) inden for 100 m fra land. Altså inden for selvsamme zone, hvor der også er forbud mod garnfiskeri.

Dette for at undgå konflikter med andre fiskeres redskaber - det være sig stang og line, ruser eller bundgarn. Trolling-fiskeri med flere slæbende redskaber fylder ganske enkelt for meget i de kystnære områder, hvor der som oftest også er andre om budet.

For at undgå konflikter med faststående redskaber, skal man altid holde en afstand på 75 meter fra bundgarn, nedgarn og ruser, når man fisker.

Omsætningsforbud

Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fødevareministeren et generelt "omsætningsforbud" for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere. Forbudet skal primært dæmme op for et tiltagende garnfiskeri.

Som lystfisker, der bruger stang og line, må man således ikke videresælge sin eventuelle fangst. Det er i dag ulovligt.

Som lystfisker, der har løst det obligatoriske fisketegn til 185,- kroner, har man kun ret til at bruge stang og line. Anvendelse af krogliner, ruser eller garn er således ikke tilladt.

Adfærd ved fiskevandet

Ud over den regulære og indiskutable lovgivning findes der et antal uskrevne regler for, hvordan man som lystfisker opfører sig ved et fiskevand. Regler, som sikrer, at alle får en god oplevelse under fisketuren, og at ingen generer hinanden under fiskeriet.

De vigtigste er listet herunder. Som altid gælder det dog, at man kan komme endog meget langt med sin sunde fornuft.

Fisketegnet

Alle lystfiskere - uanset nationalitet - skal i dag være i besiddelse af et gyldigt fisketegn, førend de må drive fiskeri i danske vande. Det siger derfor sig selv, at man aldrig påbegynder sit fiskeri, førend fisketegnet er indløst. Og at man altid bærer det på sig under fiskeriet.

Ved at løse fisketegn er man med til at sikre fiskeplejen ved de danske åer, søer og kyster, så der også fremover er fisk at fiske efter. Fisketegnet er således hjælp til selvhjælp, og danske lystfiskere ser strengt på kolleger, der unddrager sig denne beskedne udgift og dermed snylter på fiskebestandene.

Bemærk i den forbindelse, at det obligatoriske fisketegn kun giver ret til fiskeri med stang og line - ikke faststående redskaber som garn, ruser og krogliner.

Hensynsfuld parkering

Allerførst gælder det om at parkere sin bil, så den ikke holder i vejen for andre. Hensynsfuld parkering er naturligvis specielt vigtig, dersom man har en lang bådtrailer eller campingvogn bag bilen!

Under selve fiskeriet skal man altid tage hensyn til sine medfiskere. Gode kolleger er guld værd og skal derfor behandles godt! Det kunne jo være, de lå inde med et godt tip om det lokale fiskeri.

Det skal præciseres, at camping per definition er forbudt overalt i Danmark - med autoriserede campingpladser og enkelte større rastepladser som eneste undtagelser. Dette gælder enhver form for overnatning i telt, bil, campingvogn eller autocamper.

En plads i køen

Respekter altid andre fiskere og hold god afstand til dem under fiskeriet. Er der kø ved en bestemt fiskeplads, så stil op bag i rækken og vent, til det bliver din tur. Gå aldrig ind foran andre, som er i færd med at affiske vandet.

Fisker man fra båd, så tag hensyn til andre fiskere inde på bredden. Sejl i en stor bue uden om dem, så du ikke forstyrrer deres fiskeri. Som bådfisker har man alligevel så meget andet vand at fiske i, at man ikke behøver konkurrere med bredfiskerne.

To stænger per mand

Lad være med at besætte kyst-, sø- eller åbred med rækker af fiskestænger. To stænger per mand er nok og acceptabelt ifølge dansk lystfiskerkultur. Flere stænger er ildeset, da de spærrer for andres fiskeri. Vi fisker jo for vor fornøjelses skyld - ikke for at leve af fangsten.

Undlad ligeledes at belejre en særligt god fiskeplads. Fisk pladsen igennem og lad andre komme til, hvis der står nogle og venter. Det gælder ved de mest populære vandløb, at man bør drive et såkaldt "bevægeligt fiskeri", hvor man stille og roligt fisker sig nedover en strækning.

Hensyn til fuglelivet

Det gælder også om at respektere dyrelivet. Ikke mindst fuglene har brug for fred og ro, når de forår og forsommer har æg eller unger i reden. Hold dig derfor i videst muligt omfang borte fra sivskove samt småøer og holme, hvor fuglene holder til.

Resten af året vil fuglene være meget glade, hvis du undlader at smide kasseret fiskegrej og andet affald i naturen! Ikke mindst kasseret fiskeline har været skæbnesvangert for mange fugle, som er blevet viklet ind i det. De dør helt enkelt en pinefuld død - af sult.

Mindstemål

Det siger sig selv, at man som lystfisker overholder de gældende regler til punkt og prikke. Undermålsfisk genudsættes straks og så skånsomt som overhovedet muligt - også selv om de ikke ser ud til at kunne overleve.

Loven gør ingen undtagelser på dette område. Selv en død eller døende undermålsfisk skal således omgående genudsættes, så man ikke mistænkes for ulovligheder.

Fredning

De i skrivende stund gældende fredningstider og fredningszoner kan du se andetsteds på denne side. Man skal dog være klar over, at begge dele løbende justeres og tilpasses de rådende forhold.

Det er derfor op til hver enkelt lystfisker selv at holde sig orienteret om de aktuelle bestemmelser. Det er også den enkelte lystfiskers ansvar at kontrollere, at han eller hun ikke fisker inden for gældende fredningszoner ved udmundingen af åer og bække.

Omsætningsforbud

Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fiskeriministeren et generelt "omsætningsforbud" for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere. Forbudet skal primært dæmme op for et tiltagende garnfiskeri.

Som lystfisker, der bruger stang og line, må man således ikke videresælge sin eventuelle fangst. Det er i dag ulovligt. Har man løst det obligatoriske fisketegn til 125,- kroner, har man endvidere kun ret til at bruge stang og line. Anvendelse af krogliner, ruser eller garn er således ikke tilladt.

* * *

Overholder du ovenstående regler, kan du være sikker på én ting: At du er mere end velkommen igen som fisketurist i Østjylland!



info@angling-eastjutland.dk
© 2000 Steen Ulnits
Skytten 116 - Fiskergaarden · DK-8900 Randers · Denmark
Tlf. +45 23 32 89 88 · Website: www.ulnits.dk · E-mail: steen@ulnits.dk