Fiskeriet i januar
Kuldskære kystørreder
Milde vintre gør det muligt at fiske
- og fange - havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis
man opsøger de brakke inderfjorde, hvor fiskene har samlet
sig. I perioder har der ganske vist været is på det
næsten ferske vand herinde, men det meste af tiden har
man kunnet finde isfrit vand at fiske i.
Fiskene er træge i det kolde vand,
men de er til at fange. Specielt gode kort på hånden
har naturligvis den fisker, der formår at fiske sit agn
langsomt gennem vandet, og her har fluefiskeren flere fordele.
Dels kan han fiske sine fluer langsomt, og dels kan han bruge
små fluer, som fiskene kan overkomme at fange i det kolde
vand.
Til gode vinterpladser i Østjylland
hører Mariager Fjord i nord samt Kalø
Vig i den nordlige del af Århus Bugt. Længere
sydpå er der gode pladser i Horsens Fjord. Karakteristisk
for disse steder er lavt vand med ferske tilløb.
Kold og våd
sæsonstart
Den 16. januar lyder det officielle startskud
til årets premiere ved flere åer i Østjylland.
Til de mest populære steder hører Gudenåen
på dens nedre løb nær Randers og Kolindsund
Kanalerne nær Grenå.
Begge steder trækker premierefiskeriet
altid mange fiskere - ved Kolindsund Kanalerne dog kun lokale
medlemmer af Grenå Lystfiskerforening. Dagkortkøbere
må her ofte vente lidt, hvorimod fiskeriet på den
nederste del af Gudenåen opstrøms Randers er frit
for alle helt fra sæsonstarten.
På grund af den store nedbør
efter jul og nytår byder den nye sæson som oftest
på høj vandstand. Åerne bliver uklare og vanskeligt
fiskbare til sæsonstarten.
Der bliver alligevel næsten altid
landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine
grønlændere samt blanke overspringere på 1-2
kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin og
flue giver fisk.
Knuder i koldt vand
Knuden indtager en speciel plads blandt
søens fisk. Det gør den alene i kraft af, at den
er den eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd
afslører slægtskabet med de ellers saltvandslevende
torskefisk. Ofte kaldes knuden for "ferskvandskvabbe"
på grund af sit kvabbelignende udseende.
Som de øvrige torskefisk holder
også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger
at gyde, når vinteren er på sit højeste og
vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet
netop nu i januar. Da samles knuderne i store flokke på
dybt vand, hvor gydningen er en slags "bunkebryllup"
med mange deltagere.
Knuder er typisk nataktive fisk, der søger
skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt
at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen.
Man må i stedet ty til natfiskeri - med naturlig agn. En
iskold fornøjelse, der med fordel kan dyrkes på
flere af Silkeborg Søerne.
Torsk i gydetid
De store gydetorsk samler sig netop nu
på gydepladserne rundt omkring. Selve gydningen er en slags
bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke
tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par.
Torsken er normalt knyttet til bunden,
men ikke sjældent søger den op i de frie vandmasser,
hvor den jager fisk som sild og brisling. Den mister da sin mørke
dragt og bliver lys i farven. Under gydningen derimod finder
man altid torsken stående umiddelbart over bunden - i markante
"buler", som synes tydeligt på turbådenes
ekkolodder.
Disse buler er utroligt koncentrerede -
over ganske få kvadratmeter bund. Det kræver derfor
en opmærksom skipper at opdage dem - og hurtige fiskere
at nå ned til dem, inden skibet er drevet over "bulen".
Det stiller store krav til såvel skipper, der skal lokalisere
bulen, som fiskeren, der skal fange fiskene.
Grundene ud for Sletterhage og Djursland
er altid gode steder for kontakt med torsk - netop nu dybere
end på andre årstider.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i februar
Knuder i koldt vand
Knuden indtager en speciel plads blandt
søens fisk. Det gør den alene i kraft af, at den
er den eneste ferskvandslevende torskefisk. Dens skægtråd
afslører slægtskabet med de ellers saltvandslevende
torskefisk. Ofte kaldes knuden for "ferskvandskvabbe"
på grund af sit kvabbelignende udseende.
Som de øvrige torskefisk holder
også knuden af koldt vand. Det ses af, at den vælger
at gyde, når vinteren er på sit højeste og
vandtemperaturen på sit laveste. Hvilket i regelen er tilfældet
netop nu i februar. Da samles knuderne i store flokke på
dybt vand, hvor gydningen er en slags "bunkebryllup"
med mange deltagere.
Knuder er typisk nataktive fisk, der søger
skjul og mørke i dagtimerne. Det er altså dødfødt
at fiske knuder i højt, klart solskin midt på dagen.
Man må i stedet ty til natfiskeri - med naturlig agn. En
iskold fornøjelse, der i Østjylland med fordel
kan dyrkes på flere af Silkeborg Søerne.
Torsk på gydepladserne
De store gydetorsk samler sig netop nu
på gydepladserne rundt omkring. Selve gydningen er en slags
bunkebryllup, hvor mange fisk gyder samtidig. Der er dog ikke
tale om nogen stimegydning, idet torskene danner par.
Torsken er normalt knyttet til bunden,
men ikke sjældent søger den op i de frie vandmasser,
hvor den jager fisk som sild og brisling. Den mister da sin mørke
dragt og bliver lys i farven. Under gydningen derimod finder
man altid torsken stående umiddelbart over bunden - i markante
"buler", som synes tydeligt på ekkoloddet.
Disse buler er utroligt koncentrerede -
over ganske få kvadratmeter bund. Det kræver derfor
en opmærksom skipper at opdage dem - og hurtige fiskere
at nå ned til dem, inden skibet er drevet over "bulen".
Det stiller store krav til såvel skipper, der skal lokalisere
bulen, som fiskeren, der skal fange fiskene.
Grundene ud for Sletterhage og Djursland
er altid gode steder for kontakt med torsk - netop nu dybere
end på andre årstider.
Kystørreder
i koldt vand
Milde vintre gør det muligt at fiske
- og fange - havørred vinteren igennem. I hvert fald hvis
man opsøger de brakke inderfjorde i Østjylland,
hvor fiskene nu har samlet sig. I perioder har der ganske vist
været is på det næsten ferske vand herinde,
men det meste af tiden har man kunnet finde isfrit vand at fiske
i.
Fiskene er træge i det kolde vand,
men de er til at fange. Specielt gode kort på hånden
har naturligvis den fisker, der formår at fiske sit agn
langsomt gennem vandet, og her har fluefiskeren flere fordele.
Dels kan han fiske sine fluer langsomt, og dels kan han bruge
små fluer, som fiskene kan overkomme at fange i det kolde
vand.
Til gode vinterpladser i Østjylland
hører Mariager Fjord i nord samt Kalø
Vig i den nordlige del af Århus Bugt. Længere
sydpå er der gode pladser i Horsens Fjord. Karakteristisk
for disse steder er lavt vand med ferske tilløb.
Den nye åsæson
begyndt
Den 16. januar lød det officielle
startskud til årets premiere ved flere åer i Østjylland.
Til de mest populære steder hører Gudenåen
på dens nedre løb nær Randers og Kolindsund
Kanalerne nær Grenå.
Begge steder trækker premierefiskeriet
altid mange fiskere - ved Kolindsund Kanalerne dog kun lokale
medlemmer af Grenå Lystfiskerforening. Dagkortkøbere
måtte her vente til 1. februar, hvorimod fiskeriet på
den nederste del af Gudenåen opstrøms Randers var
frit for alle fra 16. januar.
Den nye sæson byder næsten
altid på høj vandstand. I milde vintre er det meste
sne smeltet og vandet løbet af i tide, men så kommer
til gengæld regnen. Vandstanden stiger, og åerne
bliver uklare og vanskeligt fiskbare til sæsonstarten.
Der bliver alligevel næsten altid
landet mange nedfaldsørreder, men også flere fine
grønlændere samt enkelte blanke overspringere på
1-2 kg. De fleste naturligvis på orm, men også spin
og flue giver fisk. Uanset metode skal der dog fiskes dybt og
langsomt i det kolde vand.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i marts
Kolde kystørreder på
varme vårdage
Ved kysterne sker der ting og sager i marts
måned. Lufttemperaturen er stadig lidt lavere end vandets
- typisk 2 mod 3 grader - men solen begynder at få magt,
og det mærkes tydeligt under vandet.
Tanglopperne liver op til dåd og
begynder at parre sig. Det er nu, man kan se de små hanner
ride rundt på de store hunner i det lave vand helt inde
under land. Slægten skal sikres, og det går ikke
stille af - heller ikke blandt tanglopper!
Også kystens havørreder holder
af tanglopper, og de er ganske ligeglade med kønnet. Tanglopper
er guf for enhver havørred - dertil det, der gør
dem smukt røde i kødet. Kystfluefiskeren gør
derfor klogt i at have nogle gode imitationer i flueæsken
- og fiske dem dybt og langsomt.
Kystvandets temperatur stiger støt
og roligt i løbet af måneden. Ultimo marts ligger
den i regelen på 4-6 grader, og da kan man for alvor komme
i kontakt med kystens ørreder. Bedst midt på dagen
og meget gerne, hvis solen bager. Det holder både fisk
og fiskere af!
I milde vintre kan havørrederne
findes overalt - selv på åbne og salte kyster som
Djursland og Århus Bugten.
Børsteorme med bid i
Marts er også måneden, hvor
man kan opleve det helt store børsteorme-kalas. Det sker
typisk i forbindelse med fuldmåne eller nymåne, som
efter alt at dømme koordinerer forårets "sværmning"
af store børsteorme.
Når vandtemperatur og månefase
stemmer, forlader de ellers så bidske Nereis-arter deres
huller i bunden og svømmer op i overfladevandet for at
gyde. Her ringler de rundt, indtil de eksploderer i en kæmpe
orgasme, der frigør kønsprodukterne - og efterlader
børsteormene selv som livløse legemer.
Kystens fugle og fisk kender virkelig deres
besøgelsestid, når børsteormene sværmer.
Det er helt enkelt forårets første store måltid,
der indtages her - en slags jordbærsæson for de fisk
og fugle, der har måttet vansmægte i kulden vinteren
igennem.
Sværmningerne kan være så
voldsomme og koncentrerede, at myndighederne lokalt kan få
opringninger fra bekymrede mennesker, der tror de har oplevet
endnu en miljøkatastrofe!
Den indre del af Århus Bugt
samt Randers og Mariager Fjorde er gode bud på
pladser med sværmende børsteorme.
Den "rigtige" sæsonstart
ved åen
Marts er endelig måneden, hvor den
"gamle" ørredpremiere ved åerne finder
sted. I gamle dage startede årets sæson ved åen
altid den 1. marts og ikke som nu den 16. januar. Mange steder
holder man dog stadig fast i den gamle sæsonstart - ad
frivillighedens vej og for at skåne de udgydte fisk.
Åens faste beboere - bækørreder,
regnbuer og stallinger - der jo er afhængige af fødeemnerne
i åen, har det da også både godt og skidt her
i marts. Bækørreden, som jo i lighed med fætter
havørred er en vintergyder, er stadig mager og slunken
efter legen.
Regnbuerne, som typisk gyder om foråret,
er derimod ved bedste huld - omend stærkt farvede og derfor
ikke så delikate som ellers. Men den røde sidestribe
lysere klarere end nogensinde! Regnbuerne har i stor stil mæsket
sig med rogn fra bæk- og havørreders gydning, hvorfor
de nu selv er mere end klar til den forestående leg.
Stallingerne er også helt på
toppen. De ændrer ikke i samme grad karakter op til gydningen,
som typisk finder sted i slutningen af marts til begyndelsen
af maj. Stallingen er fredet fra 15. marts til 15. maj og dermed
legalt bytte i første halvdel af denne måned.
Stallingen finder man i de øvre
dele af Gudenåen.
Grønlændere, overspringere
og nedfaldsfisk
Der er stadig mange åfiskere, der
betragter marts som den eneste rigtige måned at starte
den nye sæson ved åen. Som finder, at den officielle
sæsonstart medio januar er for tidlig og for ård
ved de udgydte, magre og derfor meget sultne nedfaldsfisk.
Men uanset det rigtige eller forkerte i
de forskellige sæsonstarter, så er to ting sikre:
At der sjældent er lige så mange blanke grønlændere
oppe i åerne i marts som i januar. Og at de magre nedfaldsfisk
i regelen er i lidt bedre kondition end tidligere på året.
Både godt og skidt, altså.
Fluefiskeren, der vil i kontakt med disse
fisk, må imidlertid ty til synkeline eller vægtbelastede
fluer for at nå ned i det endnu kolde vand. Spinnefiskeren
har det lettere. Med kompakte blink, spinnere og woblere er det
ingen sag at nå ned til fiskene i det høje, kolde
og ofte også uklare vand.
Uanset om man finder det rigtigt eller
forkert at fiske havørreder i åerne i marts måned,
så kan man med sindsro nyde naturen og stilheden ved åen
i fulde drag. Man kan jo altid genudsætte fiskene forsigtigt,
hvis man synes, de er for magre til at være til nogen glæde
hjemme i køkkenet.
Gudenåen
og Kolindsund Kanaler er altid et godt bud på premierefiskeriet.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i april
Bækørreder og stallinger
i vælten
Åernes faste beboere - rødplettede
bækørreder og storfinnede stallinger - er nu for
alvor ved at komme i vælten.
Stallingerne for at gyde fra midten af
marts og frem til midt i maj, hvorfor de er fredet her i april.
En 3-årig totalfredning skal redde den danske stallingbestand,
som i de seneste år med hårde isvintre har lidt hårdt
under fiskepres fra de alt for mange skarver. Og bækørrederne
for at nyde godt af de mange insekter, der klækkes netop
nu. Bækørrederne, der klarede gydningen i de kolde
vintermåneder, er ivrige efter at tage det på, de
tabte under den anstrengende gydning.
Årets første døgnfluer
- fluefiskerens "Large Dark Olives" og entomologens
Baëtis rhodani - klækker typisk på lune
dage i april. Det bliver til årets første måltid
mad på overfladen for åernes ørreder og stallinger
- de sidste ganske vist i gydetiden.
Det er således nu, de første
tørfluer skal frem af flueæskens gemmer. Gamle travere,
der har været med i mange år, og som måske
er frisket lidt op over en dampende kedel vand hjemme i køkkenet.
Eller helt friske eksemplarer, som er bundet i de lange vinteraftener
ved fluestikket. Fluer, der har næret fantasien for tørfluefiskeren,
der har måttet undvære åen nu i flere måneder.
Søerne i venteposition
April er måneden, hvor søens
store og små gedder gyder. Gedden er da også fredet
i hele april, hvor artens fremtid sikres under højlydte
plask inde på lavt vand mellem sivene.
April er også måneden, hvor
rogntunge aborrer indfinder sig på gydepladserne. Her lægger
de deres æg i lange guirlander på vandplanterne,
som siden yder de små og nye aborrer god beskyttelse. Hvis
altså søens forpagter ikke har luret aborrerne og
vil tynde ud i bestanden. Da har han måske smidt et antal
risvaser eller gamle juletræer ud i vandet og forankret
dem der.
Søens aborrer finder sådanne
kunstige gydepladser aldeles henrivende og lægger straks
deres æg netop her - nærmest på kommando og
med det ønskede resultat, at søens forpagter så
bagefter kan trække de rognklædte risvaser og juletræer
op igen.
I det hele taget er april lidt af en ventemåned
for søfiskeren, der til gengæld kan se frem til
højtidsstunder i de kommende måneder!
Højsæson for havørred
Ved kysten er den sølvblanke havørred
for alvor i sit es. De havørreder, som har været
på leg i den forgangne vinter, er så småt ved
at have genvundet det tabte huld. I hvert fald er vandtemperaturen
nu så høj, at fiskene kan jage aktivt dagen lang.
Og det i vand, som efterhånden vrimler med alskens småfisk,
krebsdyr og børsteorme.
Og de havørreder, som er overvintret
oppe i åerne eller inde i de brakke inderfjorde, kan nu
trække udefter mod mere åbent og salt vand. Således
sker der her i april et massivt udtræk af havørreder
fra mange lukkede fjordområder til de åbne havkyster,
hvor fiskene siden spreder sig sommeren igennem.
Herude på åben kyst kan de
mæske sig i stimerne af tobiser, brisling og sild. Herude
kan de på rekordtid vokse sig så store, som de aldrig
ville kunne gøre det inde i de lukkede fjordområder,
hvor hundestejler, kutlinger, rejer og tanglopper udgør
hovedparten af føden.
Man kan fiske hele dagen, selv om morgen
og aften i regelen giver bedst, når solen sidst på
måneden har fået magt.
Langnæbbede hornfish og
tykvommede torsk
Den langnæbbede hornfisk melder typisk
også sin ankomst sidst i april måned. De første
er altid de største - ofte meterlange og håndledstykke
inden den forestående leg, som tærer godt på
sulet fra vinteropholdet ude i Nordsøen.
De første fangster meldes i regelen
fra Læsø, hvorefter fiskene spreder sig ind gennem
de danske farvande. Det varer i regelen kun få dage eller
uger, førend de har nået kysterne ved Østjylland.
Her spreder de sig over de lave vand, hvor de senere skal gyde
- når vandet er blevet lidt varmere.
Kystvandet har nu i april en temperatur,
der også passer torsken fint. Den kan derfor træffes
helt inde under land, hvor den jagter sin favoritføde
- knasende sprøde krabber! Bedst træffes den i timerne
omkring og lige efter solnedgang.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i maj
Myg i millioner
I maj måned klækkes dansemyg
i millioner fra søernes mudderbund. Den ormelignende larve
er et uhyre vigtigt fødeemne for mange af søens
fisk, hvoraf især brasen er en sand specialist i at støvsuge
barbunden for røde myggelarver.
Det er pudsigt, at dansemyggens værste
fjende - den højryggede brasen - også yngler i maj.
Den søger da ind i siv og padderokker for at lægge
sine æg - hannerne med tydelige gydevorter på hovedet.
De kan altså ikke sådan lige løbe fra, hvad
de er ude på. Tænk, hvis vi andre havde det på
samme måde...
Maj er samtidig den traditionelle geddepremiere
- efter den officielle fredning i april måned. Det er imidlertid
en fredningstid, der ikke er ret præcis. Eksempelvis gælder
det typisk i dybe søer, at de først bliver varme
nok til gydningen i maj måned - hvor altså sæsonen
begynder.
Det er den erfarne geddefisker naturligvis
klar over, og han genudsætter derfor de endnu rognfyldte
hungedder, der måtte lade sig friste af en krog her i maj
måned. I regelen er det de små hanner, som er først
til at vise sig inde på det lave vand. Først når
vandtemperaturen er helt rigtig, dukker de store og rognfyldte
hunner op.
Natteroderi ved kysten
Ved kysterne er der fuld gang i såvel
små som store dyr. Det lave vand inde under land vrimler
af liv - af småfisk, fiskeyngel og diverse krebsdyr. Det
ved fiskene, som på denne årstid helst forlægger
deres kystbesøg til døgnets mørke timer
- der for øvrigt aldrig bliver ret mørke her i
de lyse nætter.
På varme og solrige dage i maj holder
havørrederne gerne til på dybere og koldere vand
langt fra land. Men fter solnedgang kommer de ind på det
lave og produktive vand for at jage - ofte på ganske lavt
vand få meter fra land. Da vil man ofte kunne høre
dem dem jage inden for kastehold af selv fluestangen.
Flere steder vil man i timen efter solnedgang
også kunne høre de første torsk komme "smaskende"
indefter i overfladen. Er der lidt strøm, vil man ofte
også kunne se dem gå så højt, at samtlige
rygfinner kommer helt ovenud af vandet!
Uanset om man er ude efter havørred
eller torsk, gør man som fluefisker klogt i at bruge store
sorte fluer fisket højt - lige under eller i overfladen
Ofte vil fluer, der trækker striber i overfladen, udløse
voldsomme hug i mørket!
Hornfisk på lavt vand
Hører de lyse majnætter således
havørrederne og torskene til, så har de langnæbbede
hornfisk nu i regelen bemægtiget sig kystvandet i dagtimerne.
De første er altid de største
- i bedste fald meterlange, håndledstykke og kilotunge.
De kommer som små fortropper og hugger vildt på blink
og fluer. Senere kommer de mindre, men betydeligt talstærkere
hornfisk i mellemklassen - efterfulgt af de mindste og i regelen
halvmeterlange fisk lidt hen på forsommeren.
De kommer kun for at gyde, og nået
så langt begynder de at miste interessen for mad. De vil
have sex ! Under gunstige forhold kan man nu se de lange fisk
nærmest åle sig rundt i store og små cirkler,
mens de gyder. Ofte er de så optagede af deres leg, at
man kan snige sig ganske tæt på og nyde skuespillet.
Medefiskeri med små sildestykker
på krogen er den bedste metode til fangst af hornfisk.
de fleste vælger dog spinnestangen og fisker med lange,
slanke og blanke blink såsom Toby og Tobis med flere. Fluefiskeren
har dog særdeles gode kort på hånden, hvis
han fisker små sølvglinsende fluer på lange
og tynde forfang.
Kvægmyg og små sorte
Maj er en af årets store måneder
for fluefiskeren, der holder af åens evigt strømmende
vand. Insektlivet nu nærmest eksploderer efter et koldt
forår, og åen summer af forskellige vandinsekter.
Døgnfluerne er der skam stadig - de var der jo også
i sidste måned, omend i mindre antal. Men her i maj er
det ofte de ganske små kvægmyg, der dominerer.
Klækningerne kan være så
massive, at vandet næsten kan være dækket af
nyklækkede myg. Når der er så mange kvægmyg
på vandet, er det klart, at fiskene ikke melder hus forbi.
De er på finnerne - veloplagte og med sigtet indstillet
helt på de "små sorte".
Stallingerne, som også holder meget
af kvægmyg, er ved at være færdige med legen
omkring midten af maj måned. Det siger i hvert fald loven
- i form af en fredningstid, der strækker sig fra midt
i marts til midt i maj.
Maj tilhører således fluefiskeren,
der har et godt udvalg af små sorte tørfluer str.
18-24 - og grej til at fiske dem korrekt. Der skal en let hånd
til for at styre store fisk på hårtynde forfangsspidser
på 0.10 mm!
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i juni
Opgangslaks Gudenåen
På Gudenåens nedre løb
- nedstrøms Tangeværket - landes nu de første
laks friske fra et ophold i Atlanterhavet. De første er
typisk de største - ikke mange, men lynende blanke og
i fineste kondition.
Alle laks og havørreder i Gudenåen
passerer gennem det nederste løb af Gudenåen nær
Randers, hvor der imidlertid ikke fiskes meget efter dem.
Der er nemlig ikke mange oplagte standpladser på denne
del af landets længste å. Åen er stor og dyb,
og uden et godt lokalkendskab er det ikke let at finde frem til
fiskene.
Så går det anderledes let længere
opstrøms, hvor standpladserne er til at få øje
på. Det gælder først og fremmest ved Langå,
hvor de første klassiske standpladser findes. Senere på
sæsonen når fiskene op i engene nær Bjerringbro,
hvor det ligeledes er let at finde frem til fiskene i den slyngede
å.
Det skal blive spændende at se, om
dette år kan leve op til rekordsæsonen 2001, hvor
Gudenåen med op mod 2.000 landede laks nåede ind
på den fornemme Top Ti liste over Europas bedste laksevande!
Nu klækker majfluerne
Den kommende måned en hektisk tid
for både åfisk og åfiskere. Juni er nemlig
måneden, hvor både de største og de mindste
døgnfluer sværmer. Det gælder den store majflue
Ephemera danica, og det gælder de bittesmå
Caënis-arter.
Det er karakteristisk, at åens ørreder
og stallinger altid betragter de første majfluer med stor
skepsis. De er simpelthen ikke vant til at se så store
godbidder i åen, og de vægrer sig derfor altid ved
at tage de første af slagsen.
Til gengæld er der ingen ende på
begejstringen, når først fiskene har fået
smag for de vingede giganter. Da kan man opleve, at selv store
fisk gerne svømmer flere meter, hvis de har fået
øje på en af proteinbomberne.
Man kan tilsvarende opleve et godt tørfluefiskeri
med store majflueimitationer i et par uger efter, at de sidste
majfluer har været på vandet. Fiskene husker nemlig
godt!
Den øvre del af Gudenåen
er et godt bud på tørfluefiskeri her i juni måned.
Sandart i søerne
Er man til søer og søfiskeri,
er juni også en dejlig måned. Specielt da hvis man
fisker i en sø med en bestand af de velsmagende sandarter.
De er nemlig færdige med deres gydning over lavt vand på
stenet bund - sultne efter anstrengelserne og igen legalt bytte
efter fredningen i maj.
I nogen tid efter gydningen kan man træffe
dem nær gydepladserne. Herefter de forsvinder igen ud på
dybere vand, hvor de er langt sværere at finde - og fange.
Ry Mølle
og Jul Sø er traditionelt to af Østjyllands
absolutte hotspots, hvad angår sandartfiskeri her i juni
måned. Ved Ry Mølle fiskes der efter de sandarter,
som efter gydningen trækker op i strømmen for at
æde løs af de gydende "millinger", som
de små løjer kaldes på jysk.
Ude på Jul Sø fiskes der i
stedet på banker som Torsdagsbanken, Frydengrund, Himmelbjerggrund
og Møgelgrund.
Lyse nætter
på kysten
Juni er de lyse nætters tid, og de
lyse nætter tilhører definitivt kystens fisk - det
være sig sølvblanke havørreder eller tykvommede
torsk. Begge arter holder i regelen lav profil i dagtimerne her
i juni. Først når det svage mørke sænker
sig over land, vover de sig ind på det lave vand.
På stille aftener og nætter
kan man både høre og se, om der er fisk i farvandet.
I så fald vil man opleve fiskene plaske mere eller mindre
højlydt i overfladen, mens de jager. En trænet fisker
kan sågar artsbestemme, hvad han eller hun hører,
med rimeligt stor sikkerhed.
Er man alligevel ude ved kysten i dagtimerne,
kan man passende jagte nogle af de hornfisk, som nu er ved at
være færdige med gydningen. De udgydte hornfisk er
nu mere slunkne end bare slanke - og glubske efter alt, der rører
sig af passende størrelse. De bider villigt på blink
og flue, inden de forlader det lave kystvand for at fouragere
på dybere vand sommeren igennem.
Med stigende vandtemperatur begynder fiskene
at samle sig på pladser med frisk strøm. Kysing
Næs, Vosnæs Pynt samt de mange klassiske
pladser på Djursland er nu et besøg værd.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i juli
Gudenåen giver
gevinst
Årets største laks i Gudenåen
bliver ofte fanget først i maj og vejer typisk 10-15 kg.
De største blanklaks tages gerne på spinner og er
lynende blanke og tromletykke efter flere års ophold i
havets spisekammer.
Det gode fiskeri skyldes det store udsætningsarbejde,
som lystfiskerforeningerne langs Gudenåen målrettet
udfører. I år er der atter udsat over 100.000 lakseungfisk.
Udsætningerne fandt som tidligere sted ved Bjerringbro,
Ulstrup og Stevnstrup - alle beliggende nedstrøms Tangeværket,
der stadig blokerer for vandrefiskenes videre opgang.
Det forventes nu, at de seneste års
massive udsætninger vil resultere i mange hjemvendende
opgangsfisk i resten af sæsonen. Der burde således
være noget at glæde sig til i de kommende måneder.
Fint fiskeri efter
fredfisk
Det er nu ved at være højsæson
for de varmeelskende fredfisk, der netop har afsluttet gydningen
og derfor er sultne som aldrig før.
Er man til det spændende medefiskeri
efter fredfisk som skalle og brasen, suder og karpe, har Østjylland
adskillige produktive fiskevande at byde på. Ikke mindst
når det gælder skaller og brasen, er flere østjyske
søer i absolut særklasse. Enkelte sågar i
verdensklasse.
Her tænkes på Skanderborg
Sø, der for nogle år siden bød på
flere verdensrekorder, og som derfor pludselig blev internationalt
kendt. Fiskene er der skam stadig, men fiskepresset er dalet
markant med indførelsen af begrænsninger i forfodringen.
I dag er det nemlig kun tilladt at forfodre med op til 0,5 kg
forfoder om dagen per fisker - dette af hensyn til vandmiljøet.
Men man behøver slet ikke forfodre
for at komme i kontakt med mange af de store skaller og brasen,
der lever i Skanderborg og Silkeborg Søerne. Der
er nemlig svære mængder af dem!
Nat med havørreden
Kystvandet er nu så varmt - omkring
de 20 grader - at det kun tiltrækker badegæster.
For de allerfleste fisk er det kystnære vand nu for varmt
til at være behageligt, og de er derfor trukket ud på
dybere og dermed mere køligt vand.
Men rovfiskene er godt klar over, at det
kystnære vand stadig er uhyre rigt på føde.
Blot venter de til timerne efter solnedgang med at søge
ind under land for at fouragere. Da er vandet blevet en smule
køligere, og køligst er både vand og luft
i timerne omkring solopgang.
Ikke mindst havørreden er en hyppig
gæst i natmørket langs de østjyske kyster.
Helst søger den ind under kysten, hvor dybt vand og frisk
strøm sikrer en behagelig vandtemperatur. Fiskeriet er
derfor bedst fra de pynter, der stikker ud i åbent hav
- typisk på Djursland, der byder på mange fine sommerpladser.
Til klassikerne hører Fornæs Fyr og Sletterhage.
Er man ikke til decideret natfiskeri, kan
man i stedet prøve de attraktive multer i dagtimerne.
Disse sommergæster kan fanges på flue, men det er
et vanskeligt fiskeri, hvor man som oftest kommer til kort. Bedre
held har i regelen de medefiskere, der i stedet forfodrer med
brød og dernæst sætter et stykke brød
på krogen under et lille flåd.
Feriefiskeri efter
flotte flade
Fladfiskene har nu overstået gydningen
og er ved atter at få sul på kroppen. De er derfor
sultne og til at få i tale.
Lettest er det nok at komme i kontakt med
de skrubber, der ynder at opholde sig langs sejlrenderne i Mariager
og Randers Fjorde. Her sørger en konstant udskiftning
af vandet for, at fiskene altid har frisk vand og masser af føde.
Sandorm er standardagnet, som kan købes de fleste steder
på vej til stranden. Men kan man skaffe dem, er sandigler
- nereider - endnu bedre.
Fisker man på mere åbent vand
med sandbund, vil de mindre isinger i regelen dominere fangsterne.
Er man omvendt ude efter de større rødspætter,
skal man længere ud på dybere og køligere
vand. Kan man finde en lys plet med sand på en mørk
bund, kan man være næsten sikker på rødspætter.
Eller man vælger i stedet at satse
målrettet på en rigtigt stor fladfisk - i form af
en pighvar eller slethvar. Gode pladser til dette fiskeri er
grundene ud for Øer Maritime nær Ebeltoft.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i august
Makreller i Kattegat
Hvert år fanges der makreller i farvandet
ud for Randers Fjord og det nordlige Djursland.
Flest fanges i garn, men der kunne fanges langt flere af lystfiskerne,
hvis disse gjorde en mere målrettet indsats.
Fiskeriet topper nu i august, hvor de fleste
makreller er nået ind under land i de indre danske farvande.
Alligevel skal de i regelen søges ude på lidt dybere
vand, som ikke kan nås fra land. Adgang til båd er
således et krav til dette fiskeri.
Ofte skal fiskene findes på flere
meters dybde, hvilket som minimum også kræver, at
man har en paravane á la Kuusamo eller Dipsy Diver til
at trække agnet ned. Allerbedst er det naturligvis, dersom
man råder over en downrigger, der tillader problemløst
fiskeri med let grej på dybt vand. Gram for gram er makrellen
den stærkeste fighter i de danske farvande, og blot en
halvkilos makrel er en oplevelse på let grej!
Høstørreder
på træk
Med august begynder så småt
de mørke nætter, og med de mørke nætter
begynder også havørredernes træk mod åerne.
Dette træk foregår tæt inde under land - primært
i nattetimerne, men også på gråvejrsdage.
Sidst på måneden topper vandtemperaturen
i de indre danske farvande. Det kan lyde godt, hvis man er en
af landets mange badegæster på netop dette tidspunkt.
Men er man henvist til at leve hele sit liv i vandet, er det
ingen god nyhed. Med mindre man da er en blågrønalge,
som stortrives i det varme vand.
Med stigende varme daler vandets iltindhold,
hvilket er kritisk for mange fisk. De søger derfor mod
steder med frisk strøm og køligt vand - fra lukkede
fjordområder mod åbne havkyster. Kystfiskeriet skal
derfor henlægges til sådanne steder, og allerbedst
er det i perioder med dårligt vejr - regn og rusk.
Djursland
huser mange gode pladser til kystfiskeriet her i august. Vælg
pynter med frisk strøm og dybt vand, og fisk så
helst ved højvande, som bringer køligere vand ind
under land.
Sortstribede på
søerne
Med augusts komme er de lyse nætter
definitivt forbi. De mørke nætter sætter skub
i kønsmodne ål, som i ly af mørket påbegynder
deres flere tusinde kilometer lange vandring tilbage til Sargassohavet,
hvor de blev født i kolossale tangmasser over flere kilometer
vand.
August er også tiden, hvor søernes
sortstribede aborrer fejrer triumfer i rankegrøden. Her
æder de løs af årets yngel, som netop nu er
blevet så store, at de sidst på dagen vover sig ud
af den beskyttende rankegrøde. Herinde har de levet skjult,
men sikkert dagen igennem - godt gemt mellem den lange stængler.
Men med mørkets komme skal de imidlertid
ud at fouragere - og en hel del af dem ender undervejs i et grådigt
aborregab. Årsyngelen er lille og aborrens mund i den forbindelse
forfærdende stor...
Østjylland byder på adskillige
fine aborresøer, hvoraf de fleste findes i det midtjyske
Søhøjland. Alle de større søer
her byder på gode muligheder for fangst af denne de danske
søers nok bedste spisefisk.
Åerne venter
i varmen
Det tiltagende natmørke sætter
også skub i havørrederne, hvis gydevandring foregår
i den stik modsatte retning af ålenes - fra havets salte
spisekammer til åernes ferske vand og grusede gydebanker.
August er årets varmeste måned,
hvilket mærkes både over og under vandet. På
steghede augustdage er der ikke meget liv at spore i åerne,
som først vågner op efter solnedgang. Med mindre
da vejret har spillet feriegæsterne et puds ved at regne
og blæse. Da kan man opleve aktivitet dagen lang.
Voldsom sommervarme, som ofte rammer Danmark
i juli, sætter i regelen en midlertidig stopper for det
gode fiskeri i de store østjyske åer. Her
håber man da på, at efterårets køligere
vinde og mere vand kan lokke nye ørreder og laks op i
vandløbene.
Gudenåen og
Kolindsund Kanalerne er Østjyllands absolutte hotspots,
hvad åfiskeri efter laks og havørreder angår.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i september
Bevægeligt fiskeri ved åen
Nået hen i september har de fleste
større havørreder - dem, der er blevet kønsmodne
- forladt saltvandets spisekammer til fordel for ferskvandets
gydepladser. De er ikke sølvblanke længere, men
har efterhånden tillagt sig den karakteristiske gydedragt.
Fiskene - især hannerne - er territoriehævdende
på denne årstid, og det kan man udnytte ved at tirre
fiskene til hug med gentagne kast til samme standplads.
Tænk altid på, at man kun sjældent
er alene ved åen her sidst på sæsonen. Derfor
har man nu mange steder - præcis som i udlandet - indført
regler om bevægeligt fiskeri. På denne måde
undgår man, at enkelte fiskere belejrer de bedste standpladser.
Reglerne siger nemlig, at man stille og roligt skal bevæge
sig nedstrøms, mens man affisker vandet.
Store regnmængder sikrer, at mange
laks og havørreder vil vandre op i de østjyske
åer. Såvel Gudenåen som Kolindsund
Kanalerne ved Grenå byder næsten altid på
fint fiskeri her i september. I Gudenåen er der sågar
gode muligheder for også at fange en vaskeægte laks!
Gyldne ørreder
på gyldne dage
De helt store ørreder har nu forladt
saltvandet i deres søgen efter gydepladserne oppe i åen.
De resterende havørreder langs kysten er derfor mindre,
men ikke af den grund lettere at fange. De er tykke og velnærede
efter en lang sommers æderi.
Allersværest er de på smukke
septemberdage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og vandet
ligger spejlblankt hen. Da må lystfiskeren ofte nøjes
med at glæde sig over naturen, for hug falder der ikke
mange af under sådanne omstændigheder.
Med mindre altså man tyr til det
lettest mulige grej i form af pyttesmå bladspinnere og
ditto fluer, som selv den mest fuldfede havørred ikke
altid kan lade være i fred.
Det er langt lettere er det at komme i
kontakt med de gyldne høstørreder på grå
og regnfulde dage, hvor vinden rusker og rifler vandet. Det minder
dem sikkert om den tilstundende vinter - om den forestående
gydning og vinterens knaphed på føde. De begynder
derfor at vandre langs kysten og tager i regelen det, de nu kommer
om ved.
Og stik modsat de stille dage går
fiskene nu gerne til hugget på selv de største blink
og fluer. Huggene er hårde og kontante - den efterfølgende
fight ligeledes!
Pynter og næs i Århus Bugten
og langs Djurslands smukke kyster er gode fiskepladser
her i september.
September ved søen
Er man til søens sortstribede røvere,
kan man næppe få nogen bedre fiskemåned end
september.
Fiskene er velnærede efter sommerens
røvertogter i rankegrøden, og vandet er endnu så
varmt, at fiskene jager aktivt dagen igennem. September er således
en ideel måned til jagten på en stribe lækre
aborrefileter til køkkenet.
Gedderne er ikke helt så lette at
få i tale i det endnu lidt lunkne vand. De er søgt
ud på dybere og køligere vand, hvor de trives bedst.
Deres højsæson kommer senere - i oktober og november
- hvor de atter kan træffes på lavere vand. Her er
de lettere at finde- og fange.
Den lunefulde sandart har ligeledes sin
højsæson senere på året, når frosten
er sat ind og har gjort vandet klarere. Lige nu kan den være
svær at finde.
Såvel gedde som aborre kan i september
med fordel efterstræbes i de mange Silkeborg Søer
eller i Glenstrup Sø og Fussing Sø
længere nordpå.
Iltsvind til havs
Er man til rendyrket havfiskeri, er september
desværre ikke en af årets bedste måneder. Det
er nemlig nu, de første iltsvind sætter ind og gør
sig mærkbare for fiskeriet.
Da vandet - trods en sommer, der i perioder
var ganske grå og regnfuld - stadig er ganske varmt, er
de bedste fiskepladser dem, der byder på dybt vand og frisk
strøm. Det være sig helt inde under land eller over
banker og rev længere til havs.
De årligt tilbagevendende iltsvind
fordriver torskene fra de større dybder, hvor de har tilbragt
sommeren - i skjul for det lunkne badevand, som bestemt ikke
bekommer disse koldtvandsfisk vel. De skal nu findes inde på
lidt mindre dybder - bedst hvor en frisk strøm sikrer
iltrigt vand.
Farvandet omkring Sletterhage byder
på begge dele - stejle skrænter og stærk strøm.
Det kan derfor næsten altid lade sig gøre at finde
frem til nogle fangbare fisk i dette område, mens man venter
på køligere vand.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i oktober
Slutspurt ved åen
Oktober markerer på mange måder,
at vi nu nærmer os slutspurten ved de østjyske åer.
Efterårets gule og røde farver på træer
og buske giver nu også genlyd under vandet, hvor laks og
havørreder har iklædt sig deres gyldenbrune legedragt.
Fiskene nærmer sig gydningen og har
for længst mistet den hugrefleks, de bragte med sig fra
opholdet i havets spisekammer. Til gengæld bliver fiskene
mere og mere aggressive, som gydningen nærmer sig. De kan
derfor tirres til hug på diverse kunstagn i krasse farver
- rene provokationer, der kan lede fiskenes tanker hen på
eventuelle rivaler, som nødvendigvis må have et
bid for at forføje sig!
Fluerne skal derfor være store her
i oktober - gerne langskaftede streamers og bucktails i krasse
farver, der kan ses i det ofte noget uklare åvand. Tilsvarende
fanger store roterende bladspinnere godt, og det samme gør
leddelte woblere i de såkaldte "ambulancefarver".
Fisk dybt og langsomt, og bliv så
gerne ved den samme standplads, hvis ikke der er andre fiskere
ved åen, som også gerne vil til. Gentagne kast til
samme plads tirrer ofte de store gydefisk til hug!
Gudenåen
med tilløbet Lilleåen hører til Østjyllands
hotteste spots til laks og havørreder her i oktober. Kolindsundkanalerne
er et andet godt bud.
Store gedder på lavt vand
Også i Østjyllands mange søer
og moser er der travlt under overfladen. Høstgedderne
er ved overordentlig godt huld netop nu, og vandtemperaturen
passer dem perfekt. Derfor kan man netop nu og i den kommende
måned træffe på overraskende store gedder helt
inde under land - gedder, der sommeren igennem har holdt til
ude på søens dybere og køligere vand.
Gode pladser til oktobergedden er Glenstrup
Sø, Fussing Sø, Silkeborg Langsø
med flere andre af Søhøjlandets mange store og
små søer. Her kan man også opleve et godt
sandartfiskeri, som typisk er bedst sidst på måneden,
når vandet med tiltagende kulde er ved at klare op. Jul
Sø er altid et godt bud, når der skal satses
målrettet på sandart - Borre Sø og
Brassø ligeledes.
Aborrerne er også i fin form netop
nu. De har lagt forårets gydning bag sig og taget godt
på i vægt under sommerens frådserier. De kan
med fordel fanges i søer som eksemplevis Ravn Sø,
Glenstrup Sø og Fussing Sø.
Kysttorsk i skumringen
Det er ligeledes ved at være højsæson
for kysttorskene, der i de kommende måneder vil være
så tæt på land som nogensinde. Nu passer vandtemperaturen
inde under land nemlig atter de koldtvandselskende torsk. Nu
forlader de derfor dybdernes kølighed til fordel for kystvandets
store udbud af føde.
Som altid er torskene på sultent
udkig efter deres absolutte livret - krabber! De støvsuger
tangskovene for disse lækkerier og er netop da et oplagt
bytte for en rødgul kystwobler fisket langsomt hen over
bunden. Fluefiskeren kan med fordel bruge fluer i de samme krasse
farver, selv om han også har mulighed for at servere ganske
præcise imitationer af små krabber. Problemet er
bare, at torskene ofte hellere vil have de krasse farver!
Typisk er det timen før og timerne
umiddelbart efter solnedgang, der er de mest givtige til kystfiskeri
efter torsk. Er fiskene ellers på kastehold fra land, kan
man hurtigt redde sig et måltid mad i skumringen. Flere
fisk, end man ellers kunne fange i løbet af hele den øvrige
dag.
Djurslands
smukke kyster er blandt de absolutte favoritter til torsk her
i oktober.
Flotte fladfisk i ferien
Årets største fladfisk tages
altid i efterårsmånederne. Da er fiskene nemlig kommet
sig helt oven på forårets strabadserende gydning,
og da er de tykkere end nogensinde. Netop derfor er efterårsferien
det ideelle tidspunkt til at jagte en flok fine flade.
Regulært bundsnørefiskeri
er måden. Selve forfanget bør være af den
klassiske "paternoster" type, hvor to kroge hænger
ud fra hovedlinen i korte linestykker med loddet nederst. Krogene
bør være langskaftede str. 4-6 kroge, som er lette
at få ud af munden på fangede fisk. De agnes med
sandorm, som kan købes de fleste steder, og som elskes
af både skrubber, rødspætter og isinger.
Sildestykker kan bruges og er lette at
skaffe og opbevare. Frosne sild eller sildefileter kan ofte fås
i supermarkedet. Men sild er en nødagn,
der ikke fanger nær så godt som sandorm. Med mindre
man da målrettet går efter pighvar og slethvar, der
begge er deciderede rovfisk. Fisk rødspætte, skrubbe
og ising på jævn sandbund - slethvar og pighvar på
grusbund. Vil man satse målrettet på de sidste to,
er tobis et af de allerbedste agn.
Ebeltoft Vig
er en af toppladserne til efterårets fiskeri efter fladfisk.
Specielt pighvar fanges der godt med her. Går man målrettet
efter skrubber, bør man prøve den ydre del af Randers
Fjord og Mariager Fjord.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i november
Slutspurt ved åen
Nu lakker det for alvor mod enden, hvad
angår fiskeriet i de østjyske åer. Den 16.
november slutter sæsonen nemlig endegyldigt.
Fiskene nærmer sig gydningen og har
for længst mistet den hugrefleks, de bragte med sig fra
opholdet i havets spisekammer. Til gengæld bliver fiskene
mere og mere aggressive, som gydningen nærmer sig. De kan
derfor tirres til hug på diverse kunstagn i krasse farver
- rene provokationer, der kan lede fiskenes tanker hen på
eventuelle rivaler, som nødvendigvis må have et
bid for at forføje sig!
Fluerne skal derfor være store her
i november - gerne langskaftede streamers og bucktails i krasse
farver, der kan ses i det ofte noget uklare åvand. Tilsvarende
fanger store roterende bladspinnere godt, og det samme gør
leddelte woblere i de såkaldte "ambulancefarver".
Fisk dybt og langsomt, og bliv så
gerne ved den samme standplads, hvis ikke der er andre fiskere
ved åen, som også gerne vil til. Gentagne kast til
samme plads tirrer ofte de store gydefisk til hug!
Gudenåen
med tilløbet Lilleåen hører til Østjyllands
hotteste spots til laks og havørreder her i oktober.
Sandarter i klart vand
Det er nu ved at være højsæson
for fiskeriet efter søernes altid velsmagende og nu meget
velnærede sandarter. Den første nattefrost har slået
så mange af søernes alger ihjel, at vandet er klarere
end længe.
Det profiterer ikke mindst søernes
rovfisk på - gedder, aborrer og sandarter, der alle lever
af andre fisk. Og specielt sandarten lader sig nu lokke til hug
på de kunstagn, den sommeren igennem næppe har haft
nogen chance for at se. Hvor den tidligere kun har kunnet fås
i tale på naturlig agn - og helst levende - er sandarten
nu atter en regelmæssig gæst på mellemstore
til store woblere trukket efter en sejlende båd.
Store Rapala Husky samt Bomber woblere
er et godt bud på noget at binde for enden af linen her
i november. Rødhvide Hi-lo woblere med indstillelig ske
for høj eller dyb gang i vandet ligeså. I den forbindelse
er det vigtigt at vide, at sandarten typisk går dybere
i dagtimerne for så at søge op mod overfladen, når
mørket sænker sig.
Julsø, Brassø og Borre Sø er blandt favoritterne,
når det gælder sandartfiskeri i det midtjyske Søhøjland.
Havørreden søger
mod brakkere vand
Vandtemperaturen er nu på vej ned
mod et punkt, som salte havørreder ikke længere
holder af. De havørreder, som ikke allerede er gået
op i åernes ferske vand, søger nu indefter mod fjordenes
brakke vand.
Fisk, som er udsat direkte på kysten
uden direkte forbindelse med et vandløb, vil typisk søge
tilbage til udsætningsstedet, når kønsmodningen
sætter ind. Ofte vil man se de farvede fisk springe helt
ud af vandet på stille dage, hvor de kan være svære
at fange. Ikke sjældent vil det bedste middel til fangst
være små, langsomt fiskede fluer i afdæmpede
farver.
Mariager Fjord
er et godt bud på vinterkolde havørreder her i november
måned. Længst inde i denne lange og smalle fjord
vil man kunne støde på såvel sølvblanke
overvintrende havørreder som farvede gydefisk. Sidstnævnte
er fredet fra 16. november til 16. januar og skal da genudsættes
varsomt. Kun sølvblanke fisk med løse skæl
må hjemtages.
Kalø Vig
længst oppe i den nordlige del af Århus Bugt er ligeledes
et velkendt sted for overvintrende havøreder. På
Djursland bliver der imidlertid længere og længere
mellem havørrederne, jo koldere det bliver. Fiskene er
da søgt op i enten Gudenåen eller Kolindsund Kanalernes
ferske vand.
Torsk i topform
Torsken er i topform her i november. Den
er velnæret som på intet andet tidspunkt efter legen
- klar til en ny runde, der skal sikre slægtens beståen.
Torskene gyder efter nytår, hvorfor de nu fylder sig, det
bedste de kan, inden den forestående gydnings strabadser.
Vandtemperaturen vil i november normalt
være så tilpas lav, at torskene gerne søger
helt ind under land for at fouragere - allerhelst efter krabber,
som er torskenes udprægede livret. De større torsk
foretrækker imidlertid trygheden ude på de lidt større
dybder, hvor de kan efterstræbes fra turbåd - sammen
med andre - eller alene fra egen småbåd.
Ofte vil man komme ud for, at torskene
ikke vil vide af de traditionelle blanke pirke. Da er det tiden
at finde en ophænger eller to frem af æskerne - gerne
i røde og gule farver. Ikke sjældent vil man opleve,
at torskene næsten udelukkende hugger på de små
ophængere og lader pirken være i fred. En anden mulighed
er at skifte pirken ud med en lækker jig i superblød
siliconeplast. Dem kan torskene sjældent lade være
at bide i. Ofte er de dybt krogede - så engagerede er de!
I farvandet mellem Hjelm, Sletterhage
og Samsø kan man næsten altid finde frem
til torsk, der vil samarbejde med lystfiskeren.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
Fiskeriet i december
Julelege i åen
Den 16. november sluttede sæsonen
endegyldigt ved de østjyske åer. Nu har laks og
havørreder i stedet fred til at sikre slægtens beståen,
hvis ellers de kan finde egnede gydepladser.
I Gudenåen har havørrederne
fine gydebetingelser i de mange, mindre tilløb til det
store hovedløb - med Lilleåen som det mest
markante, idet netop dette tilløb er vært for omkring
halvdelen af Gudenåens mange havørreder.
Noget værre ser det ud for laksen,
hvis gamle gydepladser i dag ligger på bunden af den kunstige
Tange Sø. Laksene, der har brug for gydepladser
med dybere vand og grovere underlag end havørrederne,
må derfor stoppe deres gydevandring nedstrøms Tangeværkets
turbiner.
I disse år diskuteres Tangeværkets
og dermed også Gudenåens fremtid. Indtil videre har
man fra politisk side givet Tangeværket endnu en udsættelse,
inden værkets fremtid skal afgøres endeligt.
Rovfisk i vinterklart søvand
December markerer årets første
vintermåned, og med vinteren kommer også den første
frost, der slår mange af søernes alger ihjel. Med
det glædelige resultat, at vandet bliver klarere, end det
har været længe.
Det profiterer ikke mindst søernes
rovfisk på - især gedder og sandarter, der begge
lever af andre fisk. Og såvel sandart som gedde lader sig
nu lokke til hug på de kunstagn, de sommeren igennem næppe
har haft nogen chance for at se. Hvor de tidligere kun har kunnet
fås i tale på naturlig agn - og helst levende - er
sandart og gedde nu atter regelmæssige gæster på
mellemstore til store woblere trukket efter en langsomt roet
båd.
Store Rapala Husky samt Bomber woblere
er et godt bud på noget at binde for enden af linen her
i november. Rødhvide Hi-lo woblere med indstillelig ske
for høj eller dyb gang i vandet ligeså. I den forbindelse
er det vigtigt at vide, at sandarten typisk går dybere
i dagtimerne for så at søge op mod overfladen, når
mørket sænker sig.
Julsø, Brassø og Borre Sø er blandt favoritterne,
når det gælder sandartfiskeri i det midtjyske Søhøjland.
Silkeborg Langsø, Fussing Sø og Glenstrup
Sø er tilsvarende favoritter blandt de fiskere, der
i stedet er ude efter en gedde af de større.
Juleørreder i vinterkoldt
vand
Vandtemperaturen har her i december nået
et punkt, som salte havørreder ikke længere holder
af. De havørreder, som ikke allerede er gået op
i åernes ferske vand, søger nu indefter mod fjordenes
brakke vand.
Fisk, som er udsat direkte på kysten
uden direkte forbindelse med et vandløb, vil typisk søge
tilbage til udsætningsstedet, når kønsmodningen
sætter ind. Ofte vil man se de farvede fisk springe helt
ud af vandet på stille dage, hvor de kan være svære
at fange. Ikke sjældent vil det bedste middel til fangst
være små, langsomt fiskede fluer i afdæmpede
farver.
Mariager Fjord
er et godt bud på vinterkolde havørreder her i december
måned. Længst inde i denne lange og smalle fjord
vil man kunne støde på såvel sølvblanke
overvintrende havørreder som farvede gydefisk. Sidstnævnte
er fredet fra 16. november til 16. januar og skal da genudsættes
varsomt. Kun sølvblanke fisk med løse skæl
må hjemtages.
Kalø Vig
længst oppe i den nordlige del af Århus Bugt er ligeledes
et velkendt sted for overvintrende havøreder. På
Djursland bliver der imidlertid længere og længere
mellem havørrederne, jo koldere det bliver. Fiskene er
da søgt op i enten Gudenåen eller Kolindsund Kanalernes
ferske vand.
Juletorsk i topform
Torsken er i topform her i december. Den
er velnæret som på intet andet tidspunkt efter legen
- klar til en ny runde, der skal sikre slægtens beståen.
Torskene gyder efter nytår, hvorfor de nu fylder sig, det
bedste de kan, inden den forestående gydnings strabadser.
Vandtemperaturen er i december normalt
blevet så lav, at torskene igen søger ud mod dybere
og dermed varmere vand for at overvintre og gyde. Herude kan
de efterstræbes fra turbåd - sammen med andre ligesindede
fiskere - eller alene fra egen småbåd.
Ofte vil man komme ud for, at torskene
ikke vil vide af de traditionelle blanke pirke. Da er det tiden
at finde en ophænger eller to frem af æskerne - gerne
i røde og gule farver. Ikke sjældent vil man opleve,
at torskene næsten udelukkende hugger på de små
ophængere og lader pirken være i fred. En anden mulighed
er at skifte pirken ud med en lækker jig i superblød
siliconeplast. Dem kan torskene sjældent lade være
at bide i. Ofte er de dybt krogede - så engagerede er de!
I farvandet mellem Hjelm, Sletterhage
og Samsø kan man næsten altid finde frem
til torsk, der vil samarbejde med lystfiskeren. Er man til det
mere kystnære farvand, kan man ofte fange sig en ret lækre
stegetorsk omkring ydermolerne ved Århus Havn.
© 2000-2014:
Steen Ulnits
|