Søørred (Salmo trutta lacustris)

Søørreden tilhører samme art som havørred og bækørred. Den forekommer kun i et fåtal danske søer, idet den kræver koldt vand med et højt iltindhold. Til de mest kendte østjyske søer med en naturlig ørredbestand hører Mossø og Glenstrup Sø. Søørreden kan veje op til 10 kg, men bliver kun undtagelsesvis større end det halve.

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De fisk, man fanger, er derfor sluppet ud af et dambrug - eller udsat i et Put & Take vand. Regnbueørreden er modsat vor hjemlige ørred en typisk forårsgyder og tåler varmere vand med et lavere iltindhold end de øvrige ørreder.

Helt (Coregonus lavaretus)

Helten er som stallingen en laksefisk, der imidlertid foretrækker mindre hurtigt strømmende vand. Samtidig trækker den gerne ud i brakke fjorde for at æde sig større, end den kan blive i ferskvand. Således findes en stor bestand i såvel Gudenåen som Tange Sø og Randers Fjord. Fisk over kiloet regnes for store.

Gedde (Esox lucius)

Gedden, som kan nå vægte på over 20 kg, er den største ferskvandsfisk i Danmark. Gedder over 10 kg fanges regelmæssigt, men fisk større end 5 kg betragtes som store. Gedden gyder typisk i april måned, hvorefter den træffes på det lave vand nær sivbræmmer og åkander. Sommeren tilbringes længere ude i mere køligt vand - vinteren på dybere og da varmere vand.

Aborre (Perca fluviatilis)

Af mange regnet for den mest velsmagende fisk i danske søer. Forårsgyder, der sommer og efterår ofte i samlet flok jager stimer af småfisk op i overfladen. Da kan man opleve det såkaldte "mågesjov", hvor panikslagne småfisk jages af fisk fra neden og fugle fra oven! Er genstand for et populært isfiskeri i hårde vintre.

Sandart (Lucioperca lucioperca)

En stor og meget velsmagende fisk, som kan veje op til 10 kg. Fisk over 5 kg er dog ret sjældne. Sandarten trives - modsat gedden - godt i store og uklare søer, hvor den bruger sin lugtesans til at lokalisere føden. Fiskes gerne med naturlig agn i sommerhalvårets uklare vand - og med kunstagn, når frosten har klaret søerne op inden vinterens islæg.

Ål (Anguilla anguilla)

Ålen er mange steder forbeholdt erhvervsfiskeriet, hvorfor der ikke må fiskes målrettet efter den med stang og snøre. Hvor det er tilladt, kan man have et fint fiskeri efter ål med naturlig agn - orm efter de mindre og spidssnudede ål, småfisk efter de større, bredhovedede ål. Trækker om efteråret ud af de danske farvande med kurs mod Sargassohavets ynglepladser.

Karpe (Cyprinius carpio)

Den største af alle karpefiskene og derfor den mest attraktive, hvor den forekommer. Indført til Danmark fra Sydeuropa, da vandet herhjemme er for koldt til gydning for den varmeelskende fisk. Stortrives ofte i små, men næringsrige søer og damme. Fisk over 10 kg er sjældne.

Brasen (Abramis brama)

En af de mest almindelige fredfisk i Østjylland, hvor den findes overalt - småsøer, moser og damme dog undtaget. Brasen lever fortrinsvis af myggelarver, som den suger op fra søernes barbund med sin udskydelige mund. Populær medefisk i såvel større åer som søer, hvor brasen på 2-3 kg er almindelige.

Suder (Tinca tinca)

For mange er suderen den smukkeste af alle fredfiskene. Med sine rubinrøde øjne og fløjlsbløde finner er den en meget karakteristisk fisk, der trives bedst i mindre og klarvandede søer og damme. Her er fisk op til 2-3 kg ikke ualmindelige. Som karpen en meget stærk fighter.

Skalle (Rutilus rutilus)

Den sølvskinnende skalle med de røde finner er udbredt overalt i Østjylland. En populær medefisk, som altid byder på et underholdende fiskeri med mange fisk. Fisk over halvkiloet regnes for store.