Laks (Salmo salar)

Den store og sølvblanke laks er ikke noget almindeligt bytte for kystfiskeren. Bådfiskeren, der troller længere ude på dybere vand, har bedre chancer for en dyst med denne fiskenes konge. De bedste chancer har man ud for Djurslands kyster og mundingen af Randers Fjord. Her passerer laksene nemlig forbi på deres vej mod Gudenåen.

Havørred (Salmo trutta trutta)

Havørreden er sportsfisken par excellence langs Østjyllands smukke kyster. Den kan træffes overalt, hvor der er føde at finde. I det tidlige forår trækker fiskene ud af de mere brakvandede fjorde, hvor de har tilbragt vinteren. Kombinationen af salt vand og lav vandtemperatur huer nemlig ikke havørreden. Månederne marts, april og maj er derfor højsæson for kystfiskeriet efter havørred. De fleste fisk vejer 1-2 kg med fisk over 5 kg som store.

Sommeren tilbringes gerne ude på de åbne og salte kyster, hvor hverken sild, tobis, rejer eller andre fødeemner kan vide sig sikre for den glubske jæger. Om natten kan de jagende havørreder ofte træffes helt inde under land igen. Når kulden igen sætter ind om efteråret, vandrer fiskene tilbage mod brakkere vand - de store kønsmodne fisk for at gå op i vandløbene og gyde, de mindre ikke-kønsmodne fisk for at æde videre i det brakke vand.

Torsk (Gadus morhua)

Torsken er en populær fisk blandt Østjyllands mange lystfiskere. Den kan fanges tæt på land eller langt til havs - på pirk eller bundsnøre. Pirkefiskeriet er det mest udbredte, men der er dage, hvor en agnet krog er langt mere effektiv.

Sommer og vinter skal torsken søges på dybere vand, hvor temperaturen er tilpas for denne koldtvandselskende vintergyder. Forår og efterår trækker mange torsk ind under land, hvor de guffer løs af deres livret - knasende sprøde krabber. Da er de et let bytte for den kystnære bådfisker - specielt i timerne umiddelbart efter solnedgang. På dybere vand er fiskeriet i regelen godt dagen lang.

Torsk over 10 kg er sjældne i dag, hvor der fiskes intensivt med såvel stang og line som garn og trawl.

Lange (Molva molva)

Langen er i højere grad end torsken knyttet til bunden. Velkendt er dens forkærlighed for gamle skibsvrag, som den ynder at gemme sig i. Langen jager nemlig ikke frit som de øvrige torskefisk, men ligger i stedet på lur efter sit bytte.

Langen er en grådig fisk, der hugger langt hårdere end torsken. Det er samtidig en uhyre stærk fisk, som byder lystfiskeren på en hård kamp. I de indre danske farvande bliver den sjældent større end nogle få kilo.

Sej (Pollachius virens)

Den muskuløse og torpedoformede sej hører egentlig ikke rigtig hjemme i de indre danske farvande, men alligevel træffes den ofte i større eller mindre flokke. Man er aldrig i tvivl, når man får den på krogen, da den kæmper dobbelt så godt som torsken!

Hvor torskene normalt skal træffes nær bunden, færdes sejen hjemmevant i de frie vandmasser og kan derfor træffes på alle dybder. Fisk over 3 kg er sjældne.

Hornfisk (Belone belone)

En populær fisk, som trækker ind i de danske farvande for at gyde i april-maj. De første er altid de største - meterlange og håndledstykke. Efter gydningen på det lave vand trækker fiskene ud på dybere vand, hvor sommeren tilbringes. Udtrækket fra danske farvande sker typisk i september-oktober, hvor fiskene mest fanges fra båd.

Makrel (Scomber scombrus)

En noget ustabil sommergæst, som kun findes ud for Østjyllands kyster i august-september. Den lever her ikke fast, men trækker ind fra Nordsøen og ned i Kattegat for at jage. De bedste muligheder for en spændende dyst med denne mini-tun har bådfiskeren på lidt dybere vand ud for Anholt og Djursland.

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Rødspætten holder af koldere og mere salt vand end skrubben, hvorfor den skal søges på dybere vand længere fra land. Kan man finde en plet med sandbund på dybt vand, kan man gang på gang hente store rødspætter her.

Skrubbe (Platichtys flesus)

Skrubben, der trives lige så godt i ferskvand som i saltvand, hører til bundsnørefiskerens hyppigste fangster i Østjylland. Det gælder ikke mindst, hvis der fiskes i brakvand som i Mariager og Randers Fjorde. Her holder masser af fede og velsmagende skrubber til - primært på kanten af sejlrenderne.

Skrubben gyder om foråret, hvorefter fiskene er magre og ikke så gode spisefisk. Hen på efteråret er de i topkondition efter sommerens hektiske fødesøgning. Skrubben er mest aktiv tidlig morgen og sen aften.

Ising (Limanda limanda)

Den lille, men halvt gennemsigtige og meget velsmagende ising har reddet dagen for mangen en østjysk bundsnørefisker. Isingen er en af de fisk, der trives bedst i næringsrige farvande som Århus Bugten. Da den samtidig er ganske talrig, kan man mange steder let redde sig fisk nok til et solidt måltid mad.

Pighvar (Psetta maximus)

Den meget attraktive pighvar holder til på grusede skrænter med frisk strøm. I regelen så langt ude, at kun bådfiskeren kan nå den. Den cirkelrunde pighvar, som er uhyre velsmagende, er en aktiv rovfisk, der bedst fanges på en levende tobis eller et vuggende sildestykke. Pighvarren kan veje op til 10 kg, men fanges sjældent større end 2-3 kg.

Slethvar (Scopthalmus rhombus)

Slethvarren er mindre end sin nære slægtning, pighvarren, og ikke helt så rund. Den kan fanges de samme steder som pighvarren - dog bedst på mere blød bund og med lidt lettere grej.