Fiskepladser

Å-fluekurser

Det er givet den lille fisk smelten, der har gjort Glenstrup Sø så kendt for både aborrer og søørreder. Smelten, som er et meget vigtigt fødeemne for disse to rovfisk. Gedderne, som også kan blive ganske vægtige på denne sø, koncentrerer sig dog mere om skaller og brasen.

Bedst er ørredfiskeriet umiddelbart efter isgang i det tidlige forår. Med sommervarmen går ørrederne i dybet, hvor de opholder sig i springlaget indtil efterårets totalcirkulation af vandmasserne. Så kan man igen finde søørrederne på jagt nær overfladen - ofte i hælene på efterårets gydende smeltstimer.

Søen rummer nogle af Danmarks største søørreder - hvis ikke de største. I efteråret 1974 blev der således sat en ny Danmarksrekord med en farvet hanfisk på 7 kg - taget fra land på spinnestang. Rekorden holdt indtil den 19. juni 1987, hvor en meget velkonditioneret og sølvblank søørred på 80 cm og 7,795 kg gik til biddet på en Rapala wobler trukket efter båd. Man skal dog påregne at fiske i flere dage, førend man har en søørred i båden.

De usædvanligt store søørreder, som findes i Glenstrup Sø, hører til den gamle, men nu nærmest udryddede Skalså-stamme. Tidligere havde netop Skalsåen en stamme af storvoksne havørreder, som vandrede ind og ud af den da åbne Hjarbæk Fjord.

Med vanddybder på helt ned til 24 meter hører Glenstrup Sø til Danmarks dybeste. Det er en lang og smal sø, som strækker sig i øst-vestlig retning. Søen er 4,5 km lang og 0,5-1 km bred.

En halv snes kilometer vest for Randers ligger endnu en stor sø, som også afvander til Skals Å. Det er den mere end 3 km lange og 25 m dybe Fussing Sø, som ligger idyllisk placeret dybt nede i en slugt - omkranset af stejle bakker, som er skovdækket på syd- og vestsiden.

I modsætning til Glenstrup Sø huser Fussing Sø ingen ørreder. Den har nemlig ingen tilløb, de kan gyde i. Til gengæld har den en fin bestand af store aborrer og gedder samt en kolossalt masse store brasen. Sidstnævnte er desværre resultatet af en massiv tilledning og udvaskning af næringssalte fra de omkringliggende marker.

Det henstilles derfor til gæstende lystfiskere ikke at fjerne søens værdifulde rovfisk, hvis opgave er at holde skidtfiskene nede - og søen i økologisk balance.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

Klik på de nummererede stednavne på nedenstående kort for at komme ned til beskrivelsen i teksten. Klik på "se stort kort" under beskrivelsen for at se et større kort end det her viste.

1. Glenstrup Sø
Glenstrup Sø ligger i øst-vestlig retning, hvilket gør søen ganske vindfølsom, når det gælder fiskeri fra båd. Søen er lavvandet i søhalsen - afløbet mod vest - mens den er dybere og mere stenet mod øst.

Søørrederne, som jager smelt i søens frie vandmasser, kan træffes noget nær overalt. Bedst er fiskeriet forår og efterår, hvor fiskene jager overalt. Mest kendt er dog stykket mellem de to pynter, som næsten deler søen midt over i en østlig og en vestlig del. Ved den nordlige pynt findes søens dybeste sted.

Gedderne holder gerne til i rankegrøden på lidt lavere vand nær land. Efter gydningen i maj er de i regelen lettest at finde i søens vestlige ende, men kan træffes overalt nær sivbræmmerne. Den øvrige del af året er spredt over hele søen.

Aborrerne holder gerne til over søens stenede grunde og rev, hvor de i lighed med ørrederne jager smelt. Hen på sommeren træffer man dem ofte i kanten af rankegrøden, hvor de jager årsyngel af skaller, brasen - og aborrer!
- [ se stort kort ] -

2. Fussing Sø
Fussing Sø ligger som Glenstrup Sø i øst-vestlig retning, hvilket gør søen ganske vindfølsom. På Fussing Sø er det et reelt problem, da man ikke må bruge påhængsmotor - kun årer og robåd. Af samme årsag fiskes der næsten ikke i søens vestende, som ligger stik modsat bådpladsen.

Mest fiskes der i vigen foran bådpladsen, hvor der ofte kan opleves godt fiskeri efter aborrer nær de mange sunkne træstammer. På andenpladsen kommer bugten bag den gamle slotsruin, hvor man kan have et fint geddefiskeri. Midt mellem vigen og bugten ligger en lang tange, som ofte frekventeres af søens aborrer. Da der pt. kun findes en enkelt udlejningsbåd på søen, skal der bookes i god tid.
- [ se stort kort ] -

3. Kongsvad Mølleå
Kongsvad Mølleå er afløbet fra Glenstrup Sø til Skalså. Der er mulighed for fiskeri på en knap 5 km lang strækning, hvor der kan fanges bækørreder og ål samt regnbuer, der er undsluppet fra åens enlige dambrug.
- [ se stort kort ] -

4. Kastbjerg Å
Det største tilløb til Mariager Fjord på sydsiden. Løber ud i fjorden øst for Assens og er via udslip fra åens dambrug storleverandør af regnbuer til fjorden. Kastbjerg Å har ligeledes en pæn bestand af bækørreder samt en opgang af havørreder, der dog er begrænset af mølleopstemningen ude ved fjorden. Bedste fiskestrækninger omkring Kongsdal Skov, der giver læ for vestenvinden.
- [ se stort kort ] -

5. Villestrup Å
Det betydeligste tilløb til Mariager Fjord. Udmunder på fjordens nordside og kan i perioder byde på godt fiskeri efter steelheads og havørreder på det nedre løb.

Ved årsskiftet 2005/2006 blev det nederste dambrug ved fjorden opkøbt og nedlagt. Det har været gavnligt for havørredbestanden, der nu har fri passage op til gydepladserne. Ørredbestanden har også nydt godt af den genslyngning af åen, som er fundet sted længere opstrøms. Altsammen for at mindske udslippet af kvælstof til Mariager Fjord, som plages af gentagne iltsvind.

Antallet af dambrug er halveret i de senere år, men stadig er der en stor produktion af regnbueørreder. Mange undslipper og vandrer ned til fjorden, hvor de så bliver til steelheads, der siden vender tilbage til åen for at gyde.

Åen er dog mest kendt som et produktivt fiskevand med stationære bækørreder og regnbuer. Og for sit klare vand, der gør fiskene ganske sky. Et rigt insektliv gør samtidig fiskene kræsne over for fiskerens fluer!
- [ se stort kort ] -