Fiskepladser

Å-fluekurser

På sin færd nedefter passerer Gudenåen først den lille Sminge Sø, før den bremses midlertidigt af den ligeledes opdæmmede Tange Sø. Denne kraftværkssø, som Gudenaa Centralen oprettede i 1920'erne, er næsten 10 km lang. Søen blev oprettet på den del af Gudenåen, som havde Gudenå-laksens sidste gydepladser.

Med anlæggelsen af Tange Sø blev Gudenå-laksen derfor forment adgang til sine sidste naturlige gydepladser i Gudenå-systemet. De ligger nu på bunden af Tange Sø - begravet under flere meter vand. Gudenå-laksen kvitterede da også med at uddø i løbet af nogle få år.

Havørreden, som havde og stadig har omkring halvdelen af sine naturlige gydepladser neden for Tange Sø, klarede sig med en halvering af bestanden. Mere end halvdelen af Gudenåens havørreder trækker idag op i den lille Lilleå ved Hadsten for at gyde.

På denne måde deler Tangeværket idag Gudenåen i to: En meget stor øvre del uden laks og havørreder og så en kort strækning nedenfor, hvor man kan træffe disse to attraktive sportsfisk.

Det er en stor og mægtig Gudenå, der efter kort tids ophold igen forlader Tange Sø. Bred og langsom flyder den gennem engene i Bjerringbro, gennem Ulstrup og videre til Langå Stationsby, hvor den møder førnævnte Lilleå. Netop her - mellem jernbanebroerne i Langå - fiskes der mest intensivt efter Gudenåens laks og havørreder.

En meget stor del af Gudenåens samlede havørred- og laksefangst gøres således på et få hundrede meter langt stykke. Også det nederste stykke af Lilleåen kaster mange havørreder af sig.

Efter Stevnstrup kommer endnu et af de store tilløb til, nemlig Nørreå, som afvander Viborg søerne. Efter sammenløbet med Nørreå når Gudenåen langt om længe frem til Randers by. Som en rigtig flod - med siv og åkander ved bredden samt en bestand af fisk, der ellers normalt hører søerne til.

Her kan der fanges laks og havørreder på gennemgang, mens gedder, aborrer og sandarter er mere eller mindre permanente beboere. De store aborrer, der ofte fanges på denne strækning, er dog primært fjordaborrer på gydevandring i vintermånederne.

I øvrigt dyrkes der af mange et produktivt fiskeri efter sandarter på specielt de mere stenede strækninger med frisk strøm på den nedre del af Gudenåen - fra Tangeværket og ned til Randers by.

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

"Gudenåen - Danmarks internationale laksevand"

Gudenåen mistede definitivt sin oprindelige laksestamme med bygningen af Tangeværket i 1920'erne.

Lakseriet ved Brusgaard blev etableret med EU-tilskud og taget i brug i 1988. Siden da er der hvert år udsat mere end 100.000 laksesmolt.

Efter en årrække med svingende fangster kom rekordåret 2001, hvor op mod 2.000 laks blev landet i Gudenåen. Fangster, som med ét bragte Gudenåen ind på Top Ti listen over Europas bedste laksevande.

"Gudenåen - Danmarks internationale laksevand" fortæller historien om laksens tilbagevenden til landets længste vandløb. Den vover også at spå lidt om fremtiden for den nye laks.

Endelig beskriver den indgående, hvor, hvornår og hvordan den nye Gudenå-laks fanges. Udførlige kort viser vej til de bedste laksepladser.

Fisketurister fra ind- og udland valfarter nu til Østjylland for at fange en vaskeægte dansk laks!

1. Gudenåen ved Resenbro
På strækningen nedstrøms Silkeborg Langsø flyder en mægtig Gudenå atter dovent afsted gennem landskabet - nu som et ideelt levested for gedde, aborre og sandart samt ikke mindst skaller og brasen.

Stykket fra Silkeborg Langsø og ned til den opstemmede Sminge Sø byder på et medefiskeri af internationalt format. Fiskeriet gælder fortrinsvis skaller og brasen, som her forekommer i stort antal. Så stort, at medefiskere fra ind- og udland i perioder flokkes her.
- [ se kort ] -

2. Gudenåen ved Tangeværket
Umiddelbart nedstrøms Tangeværket er åen dyb, hurtigt strømmende og V-formet i tværsnit - forhold, som skyldes Tangeværkets udgravning af åen for at få et større fald. Her er der fiskeri forbudt.

Længere nedstrøms samler interessen sig specielt om åens mange sandarter, som trives godt i de stenede partier. Her tager også havørreder og laks ophold i sommer- og efterårsmånederne. Op mod Tangeværket, hvor vandrefiskene ikke kan komme videre, er der således en stigende koncentration af fisk hen på sæsonen.

Til de gode fiskepladser heroppe hører udmundingen af tre småbække - Smedens Bæk, Skibelund Bæk og Møllebækken - der alle har en dragende virkning på åens havørreder. Flere af dem er nemlig født netop her.

Der er begrænset adgang til det øverste fiskbare stykke nedstrøms Tangeværket.
- [ se kort ] -

3. Gudenåen ved Bjerringbro
I engene omkring Bjerringbro fanges der sæsonen igennem mange laks og havørreder på vandring op mod Tangeværket.

På strækningen findes mange gode fiskepladser, som igennem årene har kastet mange havørreder - og i det seneste årti også laks - af sig. Til klassikerne hører steder som Sandskredet, der ligger idyllisk placeret mellem lyngklædte bakker.

Bag det pudsige navn Krumkagen skjuler sig to skarpe og meget produktive sving på åen mellem Rønge og Busbjerg. Vel nede ved Bamsebo tages der ligeledes mange både laks og havørreder - her dog på et ganske lige og tilsyneladende kedeligt stykke af åen.

I tilgift til åens laks og havørreder tages regelmæssigt fine gedder og sandarter på dette stykke. Gedder i det rolige vand - sandarter på stenede strækninger.
- [ se kort ] -

4. Gudenåen ved Ulstrup
Bag bropillerne ved Ulstrup Bro står der altid fisk. Længere nedstrøms - ved Åbro - har amtet opstrøms for selve broen anlagt et nyt gydestryg med henblik på den nye Gudenå-laks.

Nedstrøms broen og stryget har der dannet sig et regulært "venteværelse" for de gydemodne fisk. Her er der dybt, og her kan man ofte se fisk, der blot venter på de rette forhold for gydningen.

Endnu længere nedstrøms støder den lille Tjærbæk til, og den er en sand magnet for mange af Gudenåens havørreder, som gyder her. Nedstrøms for Tjærbæk kommer endnu et gammelt stryg/vadested, som også byder på gode fiskemuligheder.

Umiddelbart opstrøms for Langå by ligger godset Østergård. Her ligger resterne af en gammel laksegård, hvis pælerester stadig byder fiskene på gode strømlæ.
- [ se kort ] -

5. Gudenåen ved Langå
Strækningen mellem de to jernbanebroer i Langå er en af Gudenåens mest populære fiskepladser. Her stopper nemlig alle de havørreder op, som skal op i Lilleåen for at gyde. Og det er mere end halvdelen af alle Gudenåens havørreder, som skal det. Der er derfor trængsel af både fisk og fiskere på dette stykke.

En anden god fiskeplads er Jernbanesvinget, hvor der sæsonen igennem landes mange fisk. Lige så mange fisk - og færre fiskere - er der ved Husmandsbrinkerne længere nedstrøms. Umiddelbart nedstrøms herfor blev en af Gudenåens største havørreder - en fisk på 11,5 kg - landet i efteråret 1995.

Allerede i 1443 lå der en laksegård ved Frisenvold. I åen findes der stadig rester af de gamle pælerækker, som idag danner udmærkede standpladser for opgangsfiskene. Selve stryget ved Frisenvold hører også til de klassiske lokaliteter på nedre Gudenå.
- [ se kort ] -

6. Gudenåen ved Stevnstrup
Ved Stevnstrup ligger to store sving, som gennem årene har kastet rigtig mange "grønlændere" - blanke, ikke kønsmodne havørreder lige omkring mindstemålet - af sig.

Nedstrøms Stevnstrup aftager strømmen, og Gudenåen ændrer nu karakter fra å til flod - den eneste af sin slags i Danmark. Nået ned til Fladbro, modtager Gudenåen vand fra Nørreåen. Hvor de to åer mødes, findes gode standpladser for fisk. Her er det dog oftest gedde, aborre eller sandart, der går til biddet - oftere end laks og havørred, som mere er på gennemrejse her.

Ved motorvejsbroen fiskes der ganske meget, og der fanges pænt med fisk. Mest gedde, aborre og sandart, men også enkelte laks og havørreder på gennemfart.
- [ se kort ] -

7. Gudenåen ved Randers
Om vinteren tages ofte mange blanke "grønlændere" inde i selve Randers by. Fiskeriet foregår dels ved Justesens plæne nær "Randers Regnskov" - dels i selve havnen, hvor der i tilgift til havørrederne fanges både aborrer og sandarter.
- [ se kort ] -

8. Gjernå
Et lille og flere steder meget slynget vandløb med en god ørredbestand. Der fiskes ofte på meget kort afstand mellem de mange træer, hvilket kræver en god teknik. Gjernå løber fra øst ud i Gudenåen nedstrøms Resenbro.
- [ se kort ] -

9. Lemming Å
Relativt ukendt vandløb med såvel naturlige bækørreder som regnbuer undsluppet fra åens dambrug. Lemming Å er det øvre løb af Alling Å, som fra vest løber ud i Gudenåen opstrøms Tange Sø.
- [ se kort ] -

10. Allingå
Mindre vandløb, som afvander Hinge Sø og Alling Sø. Allingå forbinder Lemming Å med Gudenåen og byder på et jævnt fiskeri efter gedder og aborrer samt skaller og brasen. Mulighed for enkelte ørreder.
- [ se kort ] -

11. Lilleå
Gudenåens vigtigste tilløb, hvad angår havørrederne. Omkring halvdelen af Gudenåens havørreder vandrer nemlig op i Lilleåen for at gyde. Lilleåen løber ud i Gudenåen ved Langå.

Tidligere kunne havørrederne kun nå op til dambruget ved Løjstrup, men forbedrede passagemuligheder tillader dem nu at vandre helt op forbi Hadsten. Heroppe findes ligeledes en god bestand af stationære bækørreder samt regnbuer undsluppet fra dambrug.

Den nedre del af Lilleåen er så populær blandt lystfiskere, at der nu er indført specielle restriktioner for at undgå nedslidning af naturen omkring åen.
- [ se kort ] -

12. Nørreå
Et af Gudenåens større tilløb, der kommer helt oppe fra Viborg. Langsomt flydende vandløb med mørkt mosevand og en god bestand af gedder og aborrer samt skaller og brasen. Det sure vand i åen tiltrækker ikke laks og ørreder fra Gudenåen.
- [ se kort ] -

13. Sminge Sø
Nedstrøms Resenbro er Gudenåen stemmet op til den kunstige Sminge Sø, som i sig selv er et interessant fiskevand.

Hvor Gudenåen løber ind i søen, kan man i perioder træffe på hele stimer af helt. Hvor den lille Gjernå løber ind i søen østfra, kan der tilsvarende fanges ørreder, som er trukket ned fra åen.

Overalt i søen kan der opleves fint medefiskeri efter skaller og brasen, men mest kendt er Sminge Sø for sine meget store gedder. Fisk på over 10 kg er ingen sjældenhed her, og fisk på over 15 kg er en absolut mulighed. Godt vinterfiskeri, så længe isen ikke lægger låg på.
- [ se kort ] -

14. Tange Sø
Landets største vandmagasin. Tange Sø er resultatet af opstemning af Gudenåen ved Ans og bygning af Tangeværket i 1920'erne.

Tange Sø er mere end 10 km lang og meget smal. I den nordlige del findes opstemningen ved Tangeværket, hvor søen naturligvis er dybest. I den sydlige del, hvor Gudenåen løber ind nær Kongensbro, er søen smallest og mest lavvandet. Søen er gennemgående ganske sandet og lavvandet - med Gudenåens gamle leje som en dyb rende igennem hele søen.

Tange Sø er kendt for en god bestand af gedde, aborre og sandart, som dog vandrer meget omkring og derfor kan være svære at lokalisere. Søens gedder, som kan veje over 10 kg, træffes lettest nær sivbræmmerne forår og efterår. Den tidligere Danmarksrekord - en lidt tvivlsom aborre på imponerende 3,48 kg - blev fanget i Tange Sø. Søens sandarter holder fortrinsvis til omkring det gamle åløb på søens bund.

Søen huser ligeledes en meget stor bestand af skaller og brasen, hvoraf flere når rekordstørrelse i den varme og lavvandede sø. På søens sandede og mudrede barbund lever der nemlig myggelarver - yndlingsføde for brasen - i millioner.

Det er de selvsamme dansemyg, som lokker helt til Tange Sø. De trækker efter endt gydning ned fra Gudenåen og fouragerer i søen til engang i juni, hvor vandet bliver for varmt og uklart for dem. Da trækker de igen op i Gudenåen. I marts-april kan man derfor have et fint bundsnørefiskeri efter helt. Og i maj-juni kan man opleve et fint fluefiskeri efter helt, når disse jager klækkende dansemyg.

Forår og efterår kan man ligeledes træffes på enkelte søørreder, som også stammer fra Gudenåens øvre løb.
- [ se kort ] -