Randers Fjord
Randers Fjord er et uhyre spændende
og usædvanligt fiskevand. Dels er fjorden meget lang og
meget smal, og dels huser den næsten alle danske fiskearter
på sit lange løb - ferske såvel som salte.
Det skyldes fjordens forløb, som
spænder fra den ferske Gudenå inderst til det salte
Kattegat yderst. Og det faktum, at Randers Fjord i realiteten
først bliver til en fjord, hvor den møder Grund
Fjord. Indtil da er den nærmest at betragte som en forlængelse
af Gudenåen - med et indhold af rent ferskvand og rene
ferskvandsfisk.
Gudenåen er Danmarks længste
vandløb, og det er derfor kolossale vandmængder,
som året igennem sluses ud gennem den lange og smalle fjord.
Når der er lavvande ude i Kattegat, nærmest fosser
det ferske vand ud gennem fjorden. Omvendt, når der er
højvande. Da bremses den ferske vandstrøm af indtrængende
saltvand udefra.
Med saltvandet kommer en lang række
saltvandsfisk, som ved højvande kan trænge langt
ind i den ellers brakke fjord. Omvendt følger mange af
fjordens ferskvandsfisk den ferske vandstrøm udefter ved
lavvande - helt ud til Stenrevet i den yderste del af Randers
Fjord. Det gælder ikke mindst aborrerne. Gedder og sandarter
foretrækker dog at blive i inderfjorden - heltene ligeledes.
Havørrederne, som stammer fra Gudenåen
med tilløb - eller den langt mindre Alling Å længst
inde i Grund Fjord - trækker året igennem rundt i
det store vandsystem, som Gudenåen og Randers Fjord udgør.
Faktisk trækker mange af dem endda helt ud af fjorden,
når foråret for alvor er sat ind. Da kan de træffes
helt ude på Djurslands åbne kyster.
Vinteren igennem kan man træffe på
havørreder i den inderste del af Randers Fjord, som er
næsten fersk. Man skal dog være klar over, at inderfjorden
juridisk opfattes som ferskvand - med de fredningstider, som
gælder her. Og at Randers Fjord i mange år - på
grund af de særlige forhold, som råder her - har
haft særstatus som fiskevand. Således gælder
mange særregler for sejlads og fiskeri kun her. Fiskeriet
er dog frit som på søterritoriet.
I sommerhalvåret er fiskeriet efter
havørreder koncentreret om yderfjorden nær Udbyhøj.
Rammer man tidspunktet rigtigt, kan man i marts-april støde
på flokke af blanke ørreder på vej ud af fjorden.
Det samme kan man også tidligere på året -
men længere inde i fjorden.
Den yderste halvdel af fjorden byder samtidig
på et fornemt fiskeri efter fine og velsmagende fjordskrubber
- med vintermånederne som eneste undtagelse.
E-bog:
- "Østjyllands
Fiskevande"
Hvis du vil vide mere om de mange
og utroligt varierede fiskemuligheder, som Østjylland
byder på, så har du bogen her! "Østjyllands
Fiskevande" går i dybden med fiskemulighederne i å,
sø og ved kysten - fra Mariager Fjord i nord over Silkeborg
Søerne og Gudenåen i vest til Horsens Fjord i syd.
173 fiskepladser på 106 sider
rigt illustreret med fotos og kort - lige til at have med i lommen
på din Android eller iOS smartphone eller på din
iPad. Uhyre praktisk, når du er i felten og uden adgang
til internettet!
Pris kr. 50,-
- Bogen kan bestilles og downloades
på adressen
- www.steenulnits.dk/stjylland.html
Fiskepladser
1. Randers Havn
Der er gode fiskemuligheder i hele
havneområdet. I Sydhavnen er der mulighed for fangst af
aborrer. I Nordhavnen fanges der i perioder godt med sandart,
som imidlertid kan være svære at lokke.
- [ se
kort ] -
2. Dronningborg Bredning
Et stort og meget lavvandet område,
der huser mange fisk, men som er vanskeligt at befiske på
grund af tæt bevoksning. Bredningen kræver en båd,
som ikke stikker for dybt. Aborrefiskeri på åbne
pletter samt mulighed for gedder nær sivene.
- [ se
kort ] -
3. Støvring Dæmningen
Dæmningen ved godset Støvringgård
tiltrækker mange fiskere i forårsmånederne.
Fiskeriet foregår mest med orm og bundsnøre, og
fangsten består fortrinsvis af havørreder og helt.
- [ se
kort ] -
4. Uggelhuse
Ud for Uggelhuse mødes Randers
Fjord med Grund Fjord. Her ligger et par småøer,
som med stejle skrænter og kuperet bund kaster mange havørreder
af sig både forår og efterår.
- [ se
kort ] -
5. Grund Fjord
En grund fjord, som med kun meterdybt
vand virkelig lever op til sit navn! Fjorden huser en god bestand
af aborrer, som stammer fra Alling Å længst inde.
Herfra kommer også en hel del havørreder, som kan
fanges på træk ind og ud af fjorden.
Bemærk det 1 km store fredningsbælte
ved åens udløb - dobbelt så stort som det
gængse.
- [ se
kort ] -
6. Mellerup
Ved det lille færgeleje Mellerup
kan man krydse Randers Fjord. Man kan også søsætte
sin medbragte båd og herfra befiske en god del af fjordens
bedste pladser.
- [ se
kort ] -
7. Kanaløen
Umiddelbart nord for Mellerup -
men på fjordens østside - ligger Kanaløen.
Bag Kanaløen ligger den udgravede sejlrende for fjordens
tunge skibstrafik. Foran ligger et stor og kuperet område,
hvor vekslende muslingebanker tiltrækker mange fisk - skrubber
såvel som aborrer og havørreder. Ikke mindst i strømlæene
nord og syd for den lange og smalle ø træffer man
ofte på fisk.
Det er forbudt at gå i land på
kanaløen.
- [ se
kort ] -
8. Skalmstrup Vig
I Skalmstrup Vig udmunder den lille
Tvede Å, hvis næringsrige vand tiltrækker mange
fisk. Stedet kan befiskes fra båd i selve vigen eller fra
land ved pumpestationen. Mulighed for fangst af havørred
og aborre.
- [ se
kort ] -
9. Stenrevet
En klassisk kystplads i fjorden,
der ellers bedst befiskes fra båd. Man kan fra fjordens
sydside vade nogle hundrede meter ud til øen, der tiltrækker
såvel havørreder som - i sommermånederne -
aborrer. Meget populær plads, der i perioder lokker rigtig
mange fiskere.
- [ se
kort ] -
10. Udbyhøj nord og syd
Ved sin udmunding i Kattegat er
fjorden kun få hundrede meter bred. Her findes derfor en
fast færgefart. Til gengæld er strømmen så
meget stærkere og vandet tilsvarende dybere.
Der fiskes primært fra båd
på kanten af sejlrenden - fra Udbyhøj og udefter
mod åbent hav. Er man ikke bange for kilometerlange vandreture
i vadebukser, kan begge sider af fjorden - med få undtagelser
- affiskes fra land. Pas dog på områder med blød
bund.
- [ se
kort ] -
11. Sælhundepollerne
Længst ude, hvor det ferske
vand fra Randers Fjord møder det salte vand i Kattegat,
ligger Sælhundepollerne.
En række småøer langs
sejlrenden på fjordens nordside udgør herude den
eneste smule tørt land for trætte havørredfiskere.
Ørrederne trækker forbi tæt under land, hvor
de fint kan nås med et kort fluekast. På fjordens
sydside er der ingen tilsvarende småøer, hvor man
kan hvile sig.
Pas på den tidvis meget stærke
strøm, som løber tæt under land herude. Bunden
falder brat og kan skride væk under én.
- [ se
kort ] -
|