Fiskepladser

Kystfluekurser

Som perler på en snor ligger de, Djurslands mange og klassiske kystfiskepladser. Fra den flade og sandede nordkyst til de stejle og stenede skrænter længere mod syd.

Djursland var et af de steder, som dansk kystfiskeris pionerer allerførst kastede sig over. Her fandt de dybt vand helt inde under land, så de kunne nå ud til fiskene med datidens simple grej og korte kast.

Idag er grejet anderledes raffineret. Kastelængder på 50-100 meter er nu mulige for de fleste, og det har gjort udbudet af velegnede kystpladser langt større end tidligere.

Således finder man idag produktive kystpladser fra det nordligste Djursland til sydspidsen af Helgenæs. Overalt er der mulighed for en spændende dyst med tykvommede torsk, sølvblanke havørreder og - i sæsonen - langnæbbede hornfisk. For slet ikke at tale om de mange fladfisk, som året igennem landes her.

De havørreder, der findes langs Djurslands smukke kyster, kommer fra to forskellige steder. Fiskene, som fanges på nordkysten, stammer for størstedelens vedkommende fra Gudenåen. De er vandret ud gennem Randers Fjord for at nyde godt af de mange fødeemner, der findes i det åbne Kattegat.

De resterende havørreder ved Djursland stammer fra Kolindsund Kanalerne, som udmunder i Grenå havn - i form af Grenåen. De skal således ikke svømme nær så langt som deres slægtninge fra Gudenåen.

Djursland ligger ret ud til det åbne Kattegat med dets salte vand. Det betyder, at havørredfiskeriet kun finder sted forår, sommer og efterår. I vintermånederne er Djurslands kyster som blottet for sølvtøj. Havørrederne er nemlig trukket op i åerne for at gyde - eller ind i Randers Fjord for at overvintre. Kombinationen af lav vandtemperatur og høj saltholdighed tåler havørrederne ikke.

Til gengæld kan man vinteren igennem opleve fint torskefiskeri, hvor dybt vand findes helt ind under land. Djursland er kendt som nok det sted i hele Danmark, hvor der er størst chance for at møde en stor kysttorsk - en af dem over 5 kg!

Har man adgang til båd - i form af jolle eller kutter - kan man året igennem opleve et fint torskefiskeri med udgangspunkt i landsdelens trailer-ramper eller fiskerihavne. Man skal sjældent mere end nogle få hundrede meter fra land, førend der er reelle chancer for torsk!

"Østjyllands Fiskevande"

Bogen kan bestilles og downloades på adressen

www.steenulnits.dk/stjylland.html

1. Skovgårde
Den første plads, som de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord når til i det tidlige forår. Typisk fiskeri efter trækkende stimer af små "grønlændere" omkring målet.
- [ se kort ] -

2. Fjellerup Strand
En klassisk kystplads, hvor specielt selve revet er meget populært. Som ved Skovgårde er der typisk tale om revlefiskeri efter trækkende "grænlændere", men flere havørreder tager dog også permanent ophold ved revet hen på sommeren, hvor der ligeledes kan opleves fint fiskeri efter hornfisk.
- [ se kort ] -

3. Nederskov
En speciel og ganske overset plads med meget lavt vand og mange store sten. Rammer man det rigtige tidspunkt, kan man opleve et meget spændende fluefiskeri efter jagende havørreder på det lave vand mellem stenene.
- [ se kort ] -

4. Bønnerup Havn
Her indlandes mange af de Gudenå-laks, som erhvervsfiskerne fanger i deres garn - fisk, som kun sjældent tages af trolling-fiskerne de samme steder. Til gengæld kan man her opleve fint fiskeri efter fladfisk - specielt isinger, som der kan være utroligt mange af på den sandede bund.
- [ se kort ] -

5. Knudshoved
Her begynder kysten at skifte karakter fra flad og sandet til dyb og stenet. Knudshoved er ikke så kendt som Gjerrild Klint lidt længere mod syd, men er absolut en vandretur værd, dersom der er mange fiskere ved Gjerrild.
- [ se kort ] -

6. Gjerrild Klint
En af de mest klassiske og velbesøgte fiskepladser på Djursland. Fine muligheder for fangst af havørreder og torsk forår og efterår, hornfisk i forsommeren samt fladfisk det meste af året - de varmeste og koldeste måneder dog undtaget. Fiskeriet efter havørred og torsk bedst mod nord - fladfisk bedst mod syd.
- [ se kort ] -

7. Karlby Klint
Fiskeri efter fortrinsvis havørreder over stærkt kuperet bund under de meget høje klinter. Fiskeri kun muligt i vestenvind, da østenvind vasker kalk ud fra klinterne og gør vandet uklart og umuligt at fiske i. Fornemt overblik fra toppen af klinten.
- [ se kort ] -

8. Sangstrup Klint
Fiskeri som ved Karlby Kint - med de samme forudsætninger og begrænsninger. Fælles for Karlby og Sangstrup Klinter er, at de - som nok de eneste på Djursland - huser havørreder i vintermånederne. Kalkbunden er muligvis en af årsagerne til dette.
- [ se kort ] -

9. Fornæs Fyr
Endnu en af de virkelige klassikere på Djursland. De fleste fisker ud for fyret mod nord, men der er fisk hele vejen ned til Kragenæsset i syd. Stejl
stand med rullesten og dybt vand helt ind under land. Fine muligheder for fangst af havørreder og torsk forår og efterår samt hornfisk i forsommeren. Kalk fra Karlby og Sangstrup Klinter kan ofte umuliggøre fiskeri ved østenvind.
- [ se kort ] -

10. Kragenæsset
En spændende og anderledes lokalitet! Her skyder store kalkplader ud i vandet, hvilket muliggør vadefiskeri med korte kast ud på dybt vand. Fint fluefiskeri efter torsk - vanskelig vadning, da der er mange og dybe huller i kalkpladerne. Undgå fiskeri efter mørkets frembrud! I det tidlige forår er det værd at prøve det lave vand i Ålebugten ned mod Grenå.
- [ se kort ] -

11. Polderrevet
En lille og relativt ukendt plads umiddelbart syd for Grenå. Kun plads til et par fiskere, der til gengæld kan støde på de første udtrækkende havørreder fra Grenåen!
- [ se kort ] -

12. Naveren
Har man adgang til båd, er den lille grund Naveren en fin torskeplads en knap sømil fra land - ret ud for Polderrevet.
- [ se kort ] -

13. Katholm
Stranden neden for godset Katholm er ikke så kendt, men byder alligevel på gode muligheder for både havørred, torsk, hornfisk og faldfisk.
- [ se kort ] -

14. Havknuden
Fiskeri som ved Katholm, men nu med en smuk skov helt ned til kystlinjen. Her er der således læ for vind fra vestlige retninger. Havknude Flak, som strækker sig flere sømil udefter, er altid god for et godt torskefiskeri på lavere vand.
- [ se kort ] -

15. Glatved Strand
En spændende og produktiv lokalitet, som dog bærer stærkt præg af det lokale kalkværks aktiviteter. Således er der her en udskibningshavn for udgravet kalk samt stor trafik af tunge lastvogne på en lille vej. Fiskemulighederne fejler dog ikke noget. Således fanges der her masser af havørreder, torsk, hornfisk og fladfisk sæsonen igennem.
- [ se kort ] -

16. Rothes Grund
Har man adgang til båd eller flydering, er den lille Rothes Grund absolut en sejltur værd. Grunden ligger en halv sømil fra land lidt syd for kalkværket og byder i perioder på fint torskefiskeri - hvis ikke vandet er uklart af kalk fra værket.
- [ se kort ] -

17. Rugård
Endnu en klassiker blandt Djurslands mange kystpladser. Her er der mulighed for fangst af havørreder, torsk, hornfisk og fladfisk sæsonen igennem. En dejlig campingplads helt ud til vandet gør stedet populært blandt udenlandske turister.
- [ se kort ] -

18. Jernhatten
Spændende fiskeplads ud for den 49 meter høje Jernhat, hvor et stenrev når langt ud i vandet. Den meget store Blaksten længst ude er stedets vartegn. Fine muligheder for fangst af såvel havørreder som torsk og i sæsonen hornfisk. Fiskeri dog kun på nordsiden, da der er fredningsbælte ved vandløb på sydsiden.
- [ se kort ] -

19. Kobberhage
Kendt kystplads, specielt hvad fiskeri efter torsk og i sæsonen hornfisk angår.
- [ se kort ] -

20. Elsegårde
Kysten og baglandet begynder at flade ud ved Elsegårde, som specielt i forårsmånederne kan diske op med et fornemt fiskeri efter havørreder. Vær forsigtig med at vade ud i vandet, før fiskeriet påbegyndes. Fiskene står ofte helt inde under land.
- [ se kort ] -

Anholt er øen midt mellem Danmark og Sverige - øen, der gennem tiderne har været såvel svensk som dansk og sågar også engelsk. For omkring 10.000 år siden var det, der i dag er øen Anholt, landfast med resten af Danmark. Man kan derfor med god ret sige, at Anholt har et årtusindgammelt dansk tilhørsforhold.

Skal man til Anholt med færge, sker det fra Grenå. Glem alt om at tage bilen med, da det hverken er velset af øens faste beboere - eller til at betale sig fra! De knap tre timer ombord på den lille færge er i sig selv en oplevelse.

Ikke færre end 60.000 turister gæster hver sommer Anholt. Til sammenligning lægger 80.000 edderfugle og 20.000 sortænder hvert år kursen om af denne ø, hvor de overvintrer. Til stor glæde for de blot 150 fastboende mennesker. Der er altså liv og glade dage året rundt på denne specielle Kattagat-ø. Til lands og til vands.

Anholt er således en ganske kendt størrelse for mange skandinaviske sommerturister. Men den sandede ø midt ude i Kattegat byder også på fiskemuligheder, som kun de færreste kender til. Ud over fladfisk i lange baner svømmer der nemlig også flokke af sølvblanke havørreder omkring - givet hidrørende fra såvel Danmark som Sverige, da der ikke findes vandløb med gydemuligheder for havørred på Anholt.

Det er også et faktum, at havørrederne sjældent bliver specielt store. Fisk på over 2 kg er således en sjældenhed på Anholt, hvis 26 kilometer kystlinje byder på en håndfuld kendte og produktive fiskepladser.

Sæsonen for havørredfiskeriet starter typisk i maj-juni, hvor de første havørreder er nået ud til ædepladserne omkring Anholt. Og det sluter med de første efterårsstorme, der hvirvler sandet op og gør fiskeri umuligt.

21. Stenklippen

Man er knapt gået i land på Anholt, førend man står ved en af øens bedste fiskepladser. Allerede fra havet ser man det høje radiofyr på Nordbjerg, hvorfra søterritoriet overvåges. Neden for bjerget ligger øens eneste campingplads, og kun få hundrede meter fra den ligger "Stenklippen" - et lille rev umiddelbart nord for havnen.

Der er hverken plads til ret mange fiskere eller ret meget privatliv her i skyggen af øens travleste punkt. Til gengæld er pladsen til at tage og føle på - let at spotte og let at affiske.

22. Skydebanen

De fleste fisker givet ud for "Skydebanen", der ligger umiddelbart neden for en af Anholts små skovveje. Stedet er let at gå til og i bekvem afstand fra sommerhusområderne på denne del af øen.

 

23. Vesterstrand

Også her gælder fiskeriet de små stenrev, der strækker sig langs stranden på lavt vand. Som tilfældet er med Skydebanen, ligger også Vesterstrand udsat for hårde vinde fra vest, der hurtigt kan få vandet til at grumse op.

 

24. Sønderstrand

Forhold som ved Skydebanen og Vesterstrand. Her fisker man blot med Anholts højeste punkt - det 48 meter høje Sønderbjerg - i ryggen.

 

25. Stenrevet

Er man i humør til en længere vandretur, og har man lyst til at se sæler med sikkerhed, så er nordkysten sagen. Med Anholts karakteristiske "Ørken" umiddelbart oppe bag klitterne bevæger man sig langsomt østpå, indtil man - omtrent midt på øen - støder på et lille stenrev, der stikker frem af sandet som en mørk stribe.

Ved lavvande kan man vade ud, så man med fluestang kan affiske den inderste del af revet. Vil man have det hele med, skal spinnestangen frem - dertil lette blink, som ikke sidder fast på det lave vand over stenene.

26. Totten

Af Kattegats måske 2.000 sæler lever 2-300 stykker fast på Totten længst ude ved det gamle fyrtårn fra 1785. Der er adgangsforbud på selve Totten, men med en god kikkert kan man alligevel sagtens se de trinde sæler dybt i deres kuglerunde øjne. Gå gerne langs nordkysten derud - og gennem den øde Ørkenen hjem igen.